Det er en god idé, at du inden operationen har købt medicin til dagene efter du kommer hjem. 

• Køb Paracetamol. Medicinen er receptpligtig ved køb af mere end 20 stk
• Køb afføringsmedicin, vi anbefaler Toilax og Magnesia

I perioden op til operationen er der nogle ting du selv kan gøre, for at din krop har de bedst mulige forudsætninger for god heling og et godt resultat.

Ernæring

Din krop har brug for næring. Sund og nærende kost giver dig energi til de daglige gøremål, fremmer sår- og knogleheling og styrker immunforsvaret, så risikoen for infektion reduceres.

Du finder Sundhedsstyrelsens anbefalinger her:

https://sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Kost,-motion-og-hygiejne/Anbefalinger-om-kost

Alkohol

Et stort alkoholforbrug forøger risikoen for komplikationer i forbindelse med operation. Hvis du drikker mere end de af Sundhedsstyrelsen anbefalede genstande om ugen (maksimalt 10 genstande på en uge og 4 genstande på en aften), vil vi anbefale dig at skære ned på dit forbrug til de anbefalede mængder inden du skal opereres.

Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til alkohol og operation her:

https://www.sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Alkohol/Anbefalinger-om-alkohol

Rygning

Er du ryger, anbefaler vi, at du helt stopper med at ryge i en periode fra 8 uger op til operationen og 8 uger efter, da det mindsker risikoen for komplikationer, i forbindelse med din operation. Komplikationerne kan være problemer med sårheling, og en øget risiko for infektion.

Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til rygning her:

https://www.sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Rygning,-nikotin-og-snus/Generelt-om-rygning-nikotin-og-snus

Jo bedre fysisk form du er i før operationen, jo hurtigere vil du kunne få genoptrænet din hofte og dine daglige færdigheder efter operationen. Selvom du har slidgigt i hoften, er det vigtigt at holde dig i god form før operationen. Det kan du f.eks. gøre ved daglige gåture, hvor du kan benytte stok eller vandrestave, hvis du halter. Svømning og cykling kan også anbefales. Efter træning må du ofte acceptere en ømhed omkring hoften, men der må ikke opstå smerter, som forværres over tid.

Mødetidspunkt og mødested fremgår af det indkaldelsesbrev, som du har modtaget i e-Boks.

Som udgangspunkt kan du tage den medicin, du plejer, sammen med lidt vand, indtil dit mødetidspunkt. 

Noget medicin skal dog ikke tages før operation f.eks. medicin for sukkersyge og blodfortyndende medicin.

Hvis du skal holde pause med noget af din medicin, vil du blive informeret af kirurgen eller narkoselægen.

• Din vanlige medicin i original emballage
• Behageligt tøj
• Toiletsager
• Fastsiddende sko med flad og skridsikker sål
• Albuestokke, gribetang, strømpepåtager, langt skohorn og skrå pude
• Udprint af denne hjemmeside
• Evt. erklæring til knogledonation
• Læsestof f.eks. en bog, tablet eller lign.
• Evt. hjælpemidler du anvender derhjemme

Når du møder, vil personalet hjælpe dig med de sidste forberedelser inden operationen. Du får operationstøj på, får målt temperatur, blodtryk og puls og eventuelle hår omkring operationsstedet fjernes.

Efter operationen indlægges du i Ortopædkirurgisk Sengeafsnit, hvor én pårørende har mulighed for at overnatte på samme stue som dig.

Slidgigt i hofteleddet er den mest almindelige årsag til, at der indsættes en kunstig hofte. I Danmark får omkring 14.000 patienter hvert år indsat en kunstig hofte.

Årsager

Slidgigt opstår, når brusken nedbrydes. Slidgigt kan opstå uden nogen sikker årsag, men kan også udvikles, som følge af tidligere hoftebrud, leddegigt, hoftelidelser i barnealderen eller pga. medfødte fysiske forhold, som resulterer i øget belastning i hofteleddet.

Røntgenbillederne nedenfor viser bækkenet på en patient med slidgigt i højre hofte før og efter, der er indsat en kunstig hofte.

Røntgenbillede af bækkenet.
Der er slidgigt i den højre hofte (den til venstre på billedet)
Venstre hofte er normal (den til højre på billedet)

Røntgenbillede af samme patient efter at der er isat en kunstig hofte.

Symptomer

Symptomer på slidgigt i hoften er først og fremmest smerter, som kan være lokaliseret på siden af hoften, i ballen eller lysken, og smerterne kan evt. stråle ned i knæet. I starten er smerterne oftest tilstede ved belastning, men kan senere være til stede i hvile og hindre nattesøvnen. Smerterne kan indskrænke dine muligheder for at gå, klare dit arbejde og deltage i fritidsaktiviteter.

Med tiltagende slidgigt bliver hoften ofte mere og mere stiv, så der kan komme problemer med daglige gøremål, som påklædning og besvær med at tage sko og strømper af og på.

En kunstig hofte består oftest af 4 dele:

A)  Hofteskål

B)  Ledflade, også kaldet liner

C)  Ledhoved

D)  Lårbensprotese

Hofteskålen, der indsættes i bækkenet, består oftest af en titanium skål, hvori en ledflade af slidstærkt plast (highly cross-linked polyethylene) fastsættes. Lårbensprotesen fæstnes i lårbenet og er oftest lavet af titanium eller krom-kobolt. Det kunstige ledhoved, der monteres på lårbensprotesen er oftest lavet af krom-kobolt. Bevægelsen i hofteprotesen sker mellem ledhovedet og plastik-ledfladen. Hofteskål og lårbensprotese sættes fast i knoglen med eller uden knoglecement.

Ucementeret protese

Der laves plads i knoglen, som passer præcist til protesen. Herefter kan protesen bankes på plads, så den kiler sig fast i knoglen. I løbet af de følgende 6-8 uger vil knoglen vokse ind i den ru overflade på den kunstige hofte.

Cementeret protese

Her føres knogle-cement i lårbenets marvkanal, hvorefter protesedelene placeres i cementen. Cementen størkner i løbet af 12 min., og den kunstige hofte sidder herefter støbt fast i cementen.

Hybrid protese

Den ene protesedel fæstnes med knogle-cement og den anden fæstnes uden cement.

Beslutningen, om hvilken af nævnte proteser du skal have, tages ved den ambulante undersøgelse og bygger på en individuel vurdering.

Hensigten med en kunstig hofte er at mindske eller fjerne dine smerter. Efter indsættelse af en kunstig hofte oplever 90-95 % af patienterne en væsentlig reduktion af smerterne eller endog smertefrihed. Bevægeligheden i hoften og din gang bliver oftest også bedre.

Du vil mærke størst fremgang de første 3-6 måneder efter operationen, men der er mulighed for fremgang i op til 1-2 år efter operationen.

På operationsgangen får du lagt et drop i en blodåre. Herigennem får du væske og medicin, og du bliver bedøvet på den måde, som er aftalt med narkoselægen. Benet og hoften desinficeres med sprit. Under operationen ligger du på den raske side.

Operationen tager 45 min.-1½ time. Under hele operationen sidder en narkosesygeplejerske ved siden af dig.

Kirurgen åbner ind til hofteleddet gennem et ca. 15 cm langt snit, fjerner ledhovedet og den nedslidte brusk i hofteskålen. Herefter indsættes først den kunstige hofteskål og derefter lårbensprotesen og ledhoved.

Trådene, der syes med indvendigt, forsvinder af sig selv, mens der sættes metalclips i huden, som fjernes efter 12 dage hos egen læge.

Såret dækkes med et plaster, som du kan gå i brusebad med.

Ca. 2 % af dem, som får en kunstig hofte vil opleve, at hoften går af led. Risikoen for ledskred er størst de første måneder efter operationen, inden musklerne er trænet ordentligt op og før vævet omkring hofteleddet er helet. Derfor er det i de første 6 uger eller 3 måneder efter operationen vigtigt, at du overholder de anbefalede bevægerestriktioner. Hvis hoften går af led, skal den sættes på plads under en kortvarig bedøvelse.

Der kan opstå betændelse i operationssåret, som kan spredes til hofteprotesen. Det forebygges ved at give antibiotika under operationen og det første døgn efter. Betændelsen kan desværre alligevel opstå, fordi der i forbindelse med operationen er kommet bakterier i såret, som ikke er slået ihjel af antibiotikaen.

Mindre end 1 % får betændelse i operationssåret.

Betændelse i hoften kan senere opstå ved, at bakterier føres hen til hoften gennem blodet, f.eks. fra betændelse i munden, sår eller blærebetændelse. I så fald kan eneste symptom på betændelse være lette smerter i hoften. Det er vigtigt, at du kontakter din praktiserende læge, hvis du får en betændelsestilstand i kroppen efter, at du har fået isat en kunstig hofte. Det kan ofte være svært at fastslå, om der er betændelse ved hoften.

Hvis der er mistanke om betændelse ved den kunstige hofte, bør du tage kontakt til Hoftesektoren.

Det vil altid bløde i forbindelse med en hofteoperation. Hos færre end 2 % er blodtabet så stort, at det er nødvendigt at give blodtransfusion.
Der kan også opstå blodansamling ved operationssåret, som i langt de fleste tilfælde vil forsvinde af sig selv inden for 3 måneder.

Der kan opstå en mindre benlængdeforskel i forbindelse med indsættelse af en kunstig hofte. Lige efter operationen føles det ofte, som om det opererede ben er blevet længere. Benlængdeforskel kan tidligst bedømmes efter 3 måneder, og i enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med et lille indlæg i skoen eller skoforhøjelse.

Der er ca. 1 % risiko for årebetændelse, som kan medføre en blodprop i benet. Du får medicin for at forebygge blodpropper. For at forebygge blodpropper, er det vigtigt, at du kommer ud af sengen på operationsdagen, samt at du laver venepumpeøvelser.

Under operationen kan der komme brud på lårbenet, hvilket sker hos mindre end 1 %. Det behandles med det samme under operationen, og bruddet får som regel ingen betydning for resultatet.

Hos under 1 % af patienterne bliver ischiasnerven påvirket under operationen, hvilket kan give føleforstyrrelser og nedsat evne til at bevæge foden. Bevægeligheden vil ofte blive normal igen, og føleforstyrrelserne vil oftest forsvinde efter nogen tid.

Huden og vævet omkring arret kan være hårdt. Let massage med hånden og hudpleje med creme kan være med til at smidiggøre huden og vævet. Start først efter ca. 14 dage.

Hvis du bruger såkaldt ”englehud” over såret i månederne efter operationen, og undgår sollys direkte på såret, er der størst chance for et kosmetisk pænt ar.

Kløe og prikken i og omkring såret skyldes, at såret heler.

”Klik” lyde fra hoften har ingen betydning. Det svinder efterhånden, som musklerne omkring leddet bliver stærkere.

Hyppigere vandladning end sædvanlig, især om natten i de første uger. Det skyldes, at kroppens væskebalance justeres og evt. ophobning af væske fra benet udskilles.

I de fleste tilfælde vil en kunstig hofte være velfungerende i en lang årrække. Efter 20 år har 80 % fortsat den indsatte protese uden, at den er blevet udskiftet. Holdbarheden afhænger af, hvor aktiv du er, samt hvor gammel du er, når den kunstige hofte indsættes.

Operationsmetoden har været anvendt i mere end 40 år.

Teknologien, som anvendes i forbindelse med kunstige hofter er under løbende udvikling, og det forventes, at de nuværende kunstige hofter er blevet mere slidstærke, og dermed holder bedre end tidligere typer af kunstige hofter. 

Protesedelene kan i enkelte tilfælde løsne sig fra knoglen. Dette kan medføre smerter og dårlig gangfunktion. Hos disse patienter er det nødvendigt at udskifte de protesedele, som har løsnet sig.

Tidligere indsat kunstig hofte kan udskiftes, såfremt der er:

• Slid af protesedelene
• Løsning af hofteskål eller lårbensprotese fra knoglen
• Betændelse
• Gentagne ledskred
• Smerter

Ved udskiftning af tidligere indsat kunstig hofte er der en lidt større risiko for de samme komplikationer, som ved førstegangsoperation og efterforløbet vil i store træk være det samme. Ved behandling for betændelse ved en kunstig hofte er forløbet anderledes, og vil blive aftalt med den enkelte patient.

Når operationen er overstået, køres du på opvågningsstuen, hvor du bliver overvåget i 1-2 timer. Her vil sygeplejersken holde øje med din vejrtrækning, dit blodtryk, og om du får smerter eller kvalme.

Sygeplejersken vil også hjælpe dig med at komme op at sidde på sengekanten.

En del patienter har brug for at få tømt blæren med et kateter. 

Når du er klar, bliver du kørt til Ortopædkirurgisk Sengeafnit 3.

Sengeafsnittet

For at undgå komplikationer kommer du hurtigt ud af sengen efter operationen.  Vi forventer, at du kommer op at sidde, stå og gå samme dag, som du er opereret. De første gange du skal op, må du ikke gå alene, men skal følges af en fra personalet.

Du må støtte fuldt på det opererede ben, så snart følesansen er tilbage i benet.

Så vidt det er muligt, vil du efter operationen blive tilset af den læge, som har opereret dig. Skulle der efterfølgende blive behov for stuegang, vil plejepersonalet arrangere det.

Efter operationen får du taget et røntgenbillede af den opererede hofte, for at vurdere hofteprotesens placering.

Efter operationen kontrolleres din blodprocent.

Har du udtalte symptomer på lav blodprocent så som træthed, svimmelhed og kvalme kan vi eventuelt tilbyde dig blodtransfusion.

Du vil blive tilset af en fysioterapeut efter operationen.

I vil sammen gennemgå øvelserne, som du skal træne hjemme. Du vil blive instrueret i gang med albuestokke eller et andet relevant ganghjælpemiddel, samt afprøve trappegang, hvis det er relevant for dig.

Du må støtte på det opererede ben, under hensyntagen til smerter. Vi anbefaler derfor, at du benytter 2 albuestokke eller et andet relevant ganghjælpemiddel i starten.

Fra operationen og 6 uger frem er der bevægelser, du IKKE må lave:

• Du må ikke krydse benene
• Du må ikke dreje benet indad
• Du må ikke bøje mere end 90 grader i hoften

Der kan desuden være yderligere individuelle restriktioner ordineret af lægen efter operationen.

Du må ikke dreje benet indad.

Du må ikke krydse benene.

Du må ikke bøje mere end 90 grader i hoften.

Efter 6 uger er der normalt ingen bevægerestriktioner, men du kan med fordel fortsætte med at føre knæene ud til siden, når du bøjer kraftigt i hoften.

• Du skal ligge med en sammenfoldet dyne eller pude mellem benene, når du vil sove på siden. Du må gerne sove på den opererede hofte
• Du må gerne sove på maven. Vi anbefaler, at du ligger på maven op mod ½ time dagligt
• Du skal holde næse og fødder i samme retning – også når du ændrer retning/drejer under gang
• Du skal anvende hjælpemidler, når du tager strømper, sko og benklæder på og når du vasker underben og fødder
• Du skal anvende ”golf-metoden” eller bruge gribetangen, når du samler ting op fra gulvet. Se billedet herunder

• Du må udføre dagligdags gøremål under hensyntagen til smerter, hævelse og restriktioner
• Du må cykle på kondicykel, hvis du kan overholde bevægerestriktionerne
• Du må dyrke sex med overholdelse af bevægerestriktioner
• Du kan gradvist øge gangdistancen i forløbet efter operationen
• Du kan gradvist afvikle albuestokke under hensyntagen til smerter, balance og om du halter
• Du må tage karbad og gå i svømmehal, når klipsene i huden er fjernet, og sårskorperne er faldet af

I nogle tilfælde vurderer lægen, at der er behov for yderligere restriktioner. Du bliver i så fald informeret herom.

Det er normalt at have smerter og muskelømhed efter en hofteoperation. Alle har brug for at tage smertestillende medicin for at kunne træne, for at kunne klare toiletbesøg, bad og påklædning, og for at få sovet om natten.

Til at vurdere graden af smerter benytter personalet en smerteskala, hvor du bliver bedt om at vurdere, hvor ondt du har på en skala fra 0 – 10.
0 er ingen smerte og 10 er den værst tænkelige smerte. Vi anvender smerteskalaen til at vurdere effekten af smertebehandlingen, for at kunne hjælpe dig bedst muligt. Tallet bør maksimalt være 3 i hvile og maksimalt 5 i aktivitet. Hvis du har mere ondt, bør du tage mere smertestillende medicin.

Efter operationen vil du få Paracetamol og Ibuprofen, som skal tages på faste tidspunkter.

Herudover kan der være behov for at tage Morfin, som er stærk smertestillende medicin. Morfin kan tages ved smertegennembrud eller forebyggende før aktiviteter og træning. Hvis du har behov for Morfin efter udskrivelsen, vil lægen bestille medicinen, som du kan hente på apoteket.

Få patienter vil opleve kvalme og opkastning efter operationen. Det kan skyldes bedøvelse, smertebehandling eller forstoppelse. Det kan være nødvendigt at give kvalmestillende medicin.

Det er vigtigt, at du kommer i gang med genoptræningen efter operationen.

I vejledningen herunder kan du se, hvad du skal være opmærksom på i efterforløbet og en guide til de øvelser, du skal opstarte efter operationen:

Genoptræning efter kunstig hofte operation

Vejledningens webadresse er www.kunstig-hofte-ov.auh.dk

1. Hvorfor er det vigtig at træne efter operationen?

Det er vigtigt at træne efter operationen for at øge bevægeligheden og opbygge muskulaturen omkring hoften, som er blevet svækket i den periode, hvor dit aktivitetsniveau har været nedsat pga. smerte. Hermed kan du bedre udføre dagligdags aktiviteter korrekt, og smerter kan forebygges. 

2. Hvor længe skal jeg fortsætte med at træne?

Du skal fortsætte med at træne, indtil din muskulatur er blevet så stærk, at du kan opretholde en hverdag, herunder deltage i de fritidsinteresser, du ønsker på en for dig tilfredsstillende måde. Med en målrettet og specifik træning vil du opnå de bedste resultater i forhold til at normalisere din gang og øge din fysiske formåen på en korrekt måde.

Når du oplever, at de udleverede programmer ikke længere er udfordrende, kan du med fordel påbegynde anden form for træning, f.eks. motionscenter og svømning.

3. Hvordan undgår jeg at lave øvelserne i øvelsesprogrammet forkert?

Du kan benytte vores vejledning, hvor der er beskrevet, hvordan øvelserne udføres. Du er altid velkommen til at kontakte Fysio- og Ergoterapien på Aarhus Universitetshospital med spørgsmål.

4. Hvorfor får jeg ondt, når jeg træner? Hvad gør jeg, hvis jeg får ondt, når jeg træner?

Du kan i forbindelse med træningen opleve ømhed eller lette smerter omkring hoften. Det er vigtigt at disse symptomer aftager indenfor ca. 2 timer efter endt træning. Ømhed af muskler kan vare ved i 1 – 3 måneder. Generelt bør dine smerter i de første måneder efter operationen være aftagende.

Oplever du en pludselig smerteforværring eller at smerterne intensiveres over tid, bør du tale med din praktiserende læge.

5. Hvordan kan jeg intensivere træningen?

Det er meget individuelt, hvornår og hvordan træningen kan intensiveres. For specifikt at øge din muskelstyrke, bør belastningen i øvelsen altid være så stor, at du kun lige kan udføre øvelsen 3 x 10 gentagelser. Du kan øge dit aktivitetsniveau i øvrigt ved at gå længere ture, gå almindeligt på trapper, cykle længere på kondicykel og senere almindelig cykel, deltage i nogle fritidsinteresser osv. Musklerne skal bygges op i takt hermed, så bevægelserne udføres korrekt, f.eks. gang uden at halte.

6. Hvordan holder jeg motivationen oppe til at træne, når det egentligt går fremad efter operationen?

Ved hele tiden at søge nye træningsudfordringer kan du bedre bevare motivationen for at træne. Du kan f.eks. melde dig til bassintræning, holdgymnastik eller træne i et motionscenter. Du kan også undersøge, om du kan træne på dit lokalcenter.

7. Hvorfor skal jeg bruge albuestokke efter operationen?

For at opnå en så normal gang som muligt, samt undgå at falde, bør du anvende albuestokke efter operationen. Umiddelbart efter operationen er muskulaturen øm og førligheden i benet lidt påvirket. Ved at aflaste med albuestokke fremmer du en normal måde at gå på, idet du bedre kan gå med normal udstrækning af hoften, ikke halte og med mere fri bevægelse af hele benet. Dette fremmer blodcirkulationen og mindsker hævelse af benet.

8. Hvornår må jeg afvikle albuestokkene?

Når du kan gå med 2 albuestokke uden at halte, og smerterne er på retur, må du forsøge at gå med 1 albuestok. Kan du dette uden at halte, og uden smerterne forøges, er det tilstrækkeligt med den ene albuestok. Du kan efter samme princip afvikle den sidste albuestok, når du føler dig klar til det. Almindeligvis sker dette i løbet af 2-6 uger efter operationen.

9. Hvilke muligheder er der for fysioterapeutisk genoptræning?

Efter en hofteoperation forventer vi, at du selv genoptræner efter det udleverede øvelsesprogram. I samråd med fysioterapeuten vurderes dit videre genoptræningsbehov.

Der foregår videnskabelig forskning i Hoftesektoren, som søger at udvikle og forbedre behandlingen for kommende hoftepatienter. Du kan blive spurgt, om du er interesseret i at deltage i en af de igangværende videnskabelige undersøgelser.

Under operationen fjernes dit lårbenshovede, som du kan donere til hospitalets knoglebank til senere brug ved operation af andre patienter. Du kan derfor blive spurgt om tilladelse til dette, samt give tilsagn om, at der bliver taget blodprøver for HIV og leverbetændelse. Hvis prøverne ikke er normale, vil du blive kontaktet.