Hvad sker der i SMILET?

Foto: Rasmus Bruun/SMILfonden

SMILET er SMILfondens kreative værksted på Aarhus Universitetshospital.

Fantasien kan få frit spil i SMILET, og begræsningerne er få.

De dygtige børnekunstformidlere, som er tilstede i værkstedet, hjælper gerne projekterne i gang. I kan også altid få hjælp til en god kreativ idé, hvor der bliver taget hensyn til alder og ikke mindst formåen.

I SMILET kan I f.eks.:

  • Male og tegne
  • Klippe og klistre
  • Modellere og skulpturere
  • Lave modeller, prototyper og collager
  • Være kreativ med perler, piberensere, ispinde og balloner
  • Bygge dukkehuse, drager, papmache-raketter, fastelavnsmasker, fabeldyr 

Har du eller dit barn nogle helt særlige kreative ønsker og drømme, så kom endelig med dem.

Besøg SMILET online i et klip fra TV2 Østjylland

Hvem kan komme i SMILET?

Foto: Rasmus Bruun/SMILfonden

Alle børn og unge under 18 år med tilknytning til AUH er meget velkomne. SMILET er for både de børn og unge, som har en mødetid i en klinik, og de børn som er indlagt. Søskende og forældre er også meget velkomne i SMILET.

Der er plads til alle – også børn og unge i kørestol, i seng og med dropstativ (sidtsnævnte hvis Børn og Unge afdelingen har godkendt det). Der er ramper og plads til at komme rundt i værkstedet.

Kan dit barn eller den unge ikke komme til os, så kommer vi ud til jer i stedet for.

Alle børn skal have en forældre eller en kendt voksen med. Kun ved særlige aftaler med personalet, kan barnet/den unge være i SMILET uden forældre.

Hvis barnet eller den unge fejler noget, som kan smitte andre, kan barnet/den unge først komme på besøg i SMILET, når det er helt rask igen.

Hvad er formålet med SMILET?

Foto: Rasmus Bruun/SMILfonden

Formålet med SMILET er at skabe et kreativt værksted, hvor børn og unge kan få en pause fra sygdom, når de er på hospitalet. Hvor der også er mulighed for at skabe nye venskaber og udvikle sine kreative evner og fantasi. På den måde skaber vi gode oplevelser og minder, som forhåbentlig kan gøre det lidt nemmere for børn og unge at være på hospitalet.

Besøg SMILET på AUH

Adresse

Indgang G

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 99

8200 Aarhus N

Kort

Se SMILET's placering på webkort

Åbningstider

Mandag-fredag: Kl. 09.00-16.00

Telefon

53 73 52 26

Mere information

Du kan finde mere info på SMILETs Facebook eller Instagram profil.