Som patient eller pårørende kan du finde støtte, vejledning eller et frirum i et netværk eller på et mødested.

Hospitalstilbud

Café Nexus

Café Nexus er et tilbud til alle unge patienter mellem 12 og 24 år. Du kan møde andre unge, spille spil, se film, snakke og meget mere.

Du er også velkommen til at tage dine venner eller familie med i caféen.

Læs mere om Cafe Nexus her

Intensiv Café

Intensiv Café er et tilbud til dig, der har været indlagt på intensiv afdeling. Det er også for dig, der har været pårørende.

I caféen kan du møde ligesindede samt dele din og høre andres historie i trygge omgivelser.

Læs mere om Intensiv Café her

Støttegruppen for patienter med blodsygdomme

Støttegruppen for patienter med blodsygdomme er et tilbud til patienter med blodsygdomme.

Her kan du møde og udveksle erfaring med personer i nuværende eller tidligere behandling.

Pårørende er også meget velkomne - enten alene eller sammen med patienten.

Læs mere om Støttegruppen for patienter med blodsygdomme

Frirumm1

Frirumm1 er et sted for unge med kræft eller blodsygdomme.

Det er et fysisk sted som slet ikke minder dig om, at du er på hospitalet.

Her kan du koble af, bruge ventetid, spille spil, se film, spise, være alene eller sammen med andre unge, deltage i arrangementer eller lave lige det, du har lyst til.

Det er også muligt at få en fortrolig samtale med ungekoordinatoren, hvis du har noget på hjerte, som kan være svært at tale med andre om.

Læs mere om Frirumm1

Tilbud andre steder

Pårørendevejledere og andre kommunale tilbud

Mange kommuner har en pårørendevejleder og andre støttemuligheder. Henvend dig hos din kommune for at få mere information.

Patientforeninger

Der findes også mange patientforeninger for patienter med forskellige diagnoser og deres pårørende.

Patientforeningerne kan hjælpe dig og dine pårørende til at forstå din sygdom bedre og leve med den på bedst mulige måde. 

Se liste med patientforeninger på sundhed.dk

Kontakt

Telefon og adresse

Telefon (Omstilling)

Ring til hovednummeret og få hjælp, hvis du ikke ved, hvor du skal henvende dig, eller hvis du vil have fat i en bestemt person:

  • Telefon: 7845 0000

Adresse

Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
8200 Aarhus N

Mail

Skriv til hospitalets hovedpostkasse:

Sikker mail til hospitalets hovedpostkasse (Kræver MitID)

AarhusUniversitetshospital@auh.rm.dk  (almindelig mail)

Vær opmærksom på, at almindelig mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger. 

Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.