Det kan du opleve

Til Åbent Hospital kan du opleve vores hospital indefra, når vores dygtige medarbejdere med rundvisninger, fortællinger, smagsprøver og meget mere inviterer dig helt ind i maskinrummet på Danmarks største hospital, og viser nogle af sundhedsvæsenet mange facetter.

Du kan bl.a.:

  • høre live musik
  • smage barristakaffe og kage
  • gå ind i en ambulance
  • opleve hospitalets haver
  • høre om bæredygtighed, forskning og meget andet

Rørpost og rundtur i Forsyningsbyen

Mere end 1.500 danskere kom til Åbent Hospital på Aarhus Universitetshospital i 2023, hvor de blandt andet fik lov at se det fuldautomatiserede blodprøvelaboratorie, rørpostssystemet, kigge på stamceller, få en tur i Danmarks længeste elevator og meget, meget mere. Det kan du også opleve i år.

 

Hvorfor åbner vi dørene?

I 2017 besluttede Danske Regioner, at hospitalerne i danmark én dag om året skulle holde åbent hus, hvor nysgerrige danskere vil kunne se virkelighedens hospital, opleve sundhedsvæsenet indefra og få svar på nogle af deres spørgsmål.

Alene i 2023 besøgte mere end 14.000 danskere forskellige hospitaler på tværs af regionerne til Åbent Hospital.

 

Hvordan kommer jeg med?

Næste Åbent Hospital afholdes søndag den 1. september 2024. I løbet af sommeren 2024 vil vi derfor reklamere for arrangementet og dagens program og oplevelser her på siden og på sociale medier:

Facebook

Instagram

Åbent Hospital henvender sig til alle aldersgrupper og vi bestræber os på, at der er underholding og indslag til store såvel som små.