Du har fået tilbudt en operation i hælen for at give din fod en bedre stilling, når du går og løber
Forbered dig til operationen
Ergoterapeuten vil da hjælpe med at indstille kørestolen, så den passer til dig.
I skal selv sørge for hjemtransporten. Det er en god idé at medbringe puder, så barnet kan sidde med benet opad under hjemtransporten.
Det er vigtigt, at barnet overholder nedenstående fasteregler. Operationen bliver aflyst, hvis barnet ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 1 time før
De sidste 6 timer før mødetidspunktet må barnet ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice. Småbørn må dog få modermælkserstatning indtil 4 timer før og brystmælk indtil 3 timer før mødetidspunktet.
Barnet må drikke vand og saftevand indtil 1 time før mødetidspunktet.
Giv barnet lidt sød saft 1 time før mødetidspunktet. Saftevand modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
Husk: Den sidste time før mødetidspunktet må barnet intet indtage.
Vi anbefaler, at barnet heller ikke tygger tyggegummi.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
På operationsdagen
Du skal møde fastende i Børn og Unge 2 kl. 7.15 med mindre andet er aftalt til forundersøgelsen
Når du er bedøvet, vil de blive bedt om at vente i Børn og Unge 2.
Om operationen
Ved operationen retter vi knoglerne op omkring hælbenet.
Det er lidt forskelligt, hvad der kan være brug for – det afhænger af, hvordan din fod ser ud.
Nogle gange forlænger eller forkorter vi knoglerne, og andre gange kan det være nødvendigt at gøre nogle af de små led i foden stive.
Det kan være nødvendigt at bruge lidt knogle fra hoftebenskammen og bruge det til at sætte ind i foden.
Nogle gange bliver der sat en metalpind ind i foden – denne pind fjernes igen, når knoglerne er helede.
Spørg lægen om hvilken operation, du skal have, hvis du er i tvivl.
Når du er blevet opereret, vil det gøre ondt i foden, men vi kan på forskellige måder hjælpe dig med denne smerte.
Lægen, som bedøver dig, vil under operationen lægge smertestillende medicin ind omkring de nerver, som fører ned til din fod.
Denne smertebehandling kaldes for en blokade. Du vil opleve, at din fod er følelsesløs, og medicinen gør også, at du ofte ikke kan bevæge tæerne.
Virkningen af blokdaden varer i ca. 12 timer nogen gange længere.
Samtidig vil du blive smertebehandlet med Paracetamol og morfin. Vi giver den smertestillende medicin og lærer dig og dine forældre, hvordan I kan give smertestillende medicin derhjemme.
Når operationen er overstået, skal du vågne på Observationsafsnittet. Her må dine forældre gerne være hos dig.
Når du er klar efter bedøvelsen, kommer I tilbage til Børn og Unge 2.
Efter operationen
På den måde nedsættes risikoen for, at din fod hæver, og at det kommer til at bløde.
Der vil være en bandage på foden, som går fra under knæet til tæerne.
Dagen efter operationen kommer fysioterapeuten forbi og lægger en plan for mobilisering.
Du skal også evt. prøve at gå på trapper.
Maven kan gå i stå – dels fordi du er mindre aktivt og dels på grund af den smertestillende medicin.
Du og dine forældre vil inden udskrivelsen blive informeret om køb af afføringsmiddel.
Du skal typisk være indlagt i 2 – 4 dage
Når du kommer hjem
Tiden afhænger af, hvilken operation, du har fået.
Det er muligt at låne hjælpemidler fra hjælpemiddeldepotet på jeres hjemhospital.
Det vil typisk være en badebænk og en kørestol med en benstøtte, der gør det muligt at sidde med benet opad.
Det er afsnittets ergoterapeut, der bestiller hjælpemidlerne, og hvis disse bestilles i forbindelse med, at du er til forundersøgelse, vil du blive bedt om at medbringe kørestolen, når du skal indlægges til operation.
Du må ikke tage karbad men gerne brusebad, hvis benet pakkes godt ind
Du er som regel klar til at komme i skole, når smerterne tillader det.
Hvis du efter operationen har behov for transport til og fra skole, skal lægen udfylde skemaet ”Anmodning om transport til/fra skole”
Følgende uddannelser og skoler er omfattet af ordningen:
Folkeskolen
SU-berettigede ungdomsuddannelser (f.eks. Gymnasium, HH, HF, HTX, indgangsåret til social- og sundhedsuddannelserne, ingeniøruddannelsens adgangskursus, studenterkursus og VUC, hvis minimum 23 timer/uge, landmandsuddannelsen)
Transport til og fra SFO/fritidshjem er ikke omfattet af skoletransporten, der kan evt. ansøges om dette ved den kommunale sagsbehandler
Videre forløb
Ca. 6 uger efter operationen skal du have taget et røntgenbillede og tale med lægen på Aarhus Universitetshospital.
Røntgenbilledet tages for at se om knoglerne er helet.
Hvis knoglerne ikke er helet tilstrækkeligt, skal bandagen blive på et par uger yderligere.
Hvis der i forbindelse med operationen er sat en metalpind ind i foden, fjernes denne samme dag, som bandagen fjernes.
Fjernelse af pinden sker mens du er bedøvet og foretages i Dagkirurgisk Afsnit.
Hvis der ikke er indsat en metalpind, sker fjernelsen af bandagen i Børn og Unge klinikken.
Du vil opleve, at din fod er øm og føles anderledes efter bandagen er fjernet.
Der kan være områder på foden, hvor følesansen er ændret. Dette skyldes, at hudnerver er blevet påvirket i forbindelse med operationen.
Der kan gå flere uger, inden du begynder at gå normalt.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at starte et forløb hos en fysioterapeut – dette vurderes og ordineres af lægen i forbindelse med den ambulante kontrol.
Kontakt
Børn og Unge Afsnit 2
Telefon
7845 1801
Åbningstid/træffetid
Klinikken er åben mandag-fredag 8.00-15.00
Adresse
Børn og Unge Afsnit 2
Aarhus Universitetshospital Palle Juul- Jensens Boulevard 99 Indgang H9, Plan 3, H301 8200 Aarhus N
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.