Herunder får du en beskrivelse af de lægemidler, der normalt bliver brugt efter en nyretransplantation.
Beskrivelsen dækker kun de vigtigste virkninger og bivirkninger.
Tal med lægen, hvis du er i tvivl om noget.
De mest brugte præparater
De almindeligste typer af lægemidler, der anvendes ved en nyretransplantation er:
- Basiliximab
- Prednisolon
- Mycofenolate Mofetil
- Tacrolimus
Ved akut afstødning bruges dels Methylprednisolon, dels antistoffer mod de hvide blodlegemer som Thymoglobulin eller Rituximab.
Næsten alle afstødninger kan behandles.
Medicinens virkning
Disse præparater svækker kroppens modstand mod den nye nyre. Præparaterne dæmper kroppens immunsystem, som er et forsvarssystem mod blandt andet fremmed væv. Formålet med at bruge disse stoffer er netop at hæmme kroppens reaktion mod nyren.
Lægemidlerne kan også have uønskede virkninger. De svækker kroppens forsvar mod infektioner - både dem, der skyldes bakterier og dem, der skyldes virus. Derfor har du en øget risiko for at få en svær infektion. Derudover har du en lidt forhøjet risiko for at få kræft, når du får afstødningshæmmende meidicin.
Bivirkninger ved de enkelte præparater
Prednisolon
Prednisolon kan give øget appetit, vægtstigning, søvnforstyrrelser og humørsvingninger.
Det gælder særligt i de første uger, hvor der gives en højere dosis.
Nogle patienter kan desuden i kortere eller længere tid få påført sukkersyge under behandlingen. Andere kan få symptomer fra maven i form af svie eller sure opstød.
Efter langvarig behandling kan der opstå hudblødning og afkalkning af knoglerne.
Der er større risiko for bivirkninger, hvis man må give højere doser på grund af afstødning.
Mycofenolat Mofetil
Den hyppigste bivirkning er problemer med maven især løs afføring.
Tacrolimus
Tacrolimus kan give rysten og snurren i hænder og fødder.
Nogle kan opleve hårtab.
Det kan øge risikoen for sukkersyge.
Sirolimus/Everolimus
Denne medicin kan give betændelse i munden, dårlig sårheling, blodmangel og æggehvide i urinen. Det øger kolesteroltallet.