Lægen har besluttet, at du skal lave en afføringsprøve, som skal undersøges.
I denne vejledning kan du læse, hvordan du laver og sender prøven.
Vær opmærksom på
Hvis du har fået medsendt 1 rør betyder det, at du skal sende én afføringsprøve.
Hvis du har fået medsendt 2 rør betyder det, at du skal sende to afføringsprøver.
Prøverne må gerne tages samme dag.
Sådan gør du
Prøven opsamles fra papiret eller pap-bakken.
Du skal rette tidspunkt og dato på sedlen, så det passer med tidspunktet for prøvetagning.
Afføringsprøven kommes i det medsendte plastrør (plastrør med brunt låg med lille ske).
Prøven skal være på størrelse med en ært.
Læg prøveglasset i det grå rør
Læg det grå rør i den hvide pose og derefter i kuvert
Du skal opbevare prøven på køl
Kuverten sendes til:
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N
Kuverten skal sendes som Quickbrev ellers kan prøven ikke bruges. Quickbrev må ikke sendes fra en postkasse, men skal afleveres på posthus eller i postbutik.
Få oplysning om, hvor du kan sende Quickbrev på www.brev.rm.dk eller på tlf. 7070 7030.
Videre forløb
Du får svar på afføringsprøven i løbet af to uger
Kontakt
Nyresygdomme
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.