Nyrerne renser blodet for affaldsstoffer og giftstoffer, der sammen med overskud af væske fra kroppen danner urinen. For at få en vurdering af nyrernes funktion, måler man bl.a. indholdet af to affaldsstoffer i blodprøver: Kreatinin og karbamid.

Kreatinin: Normalværdi mindre end 120 mikromol/liter. Kreatinin er et affaldsstof, som opstår, fordi der hele tiden sker en opbygning og en nedbrydning af musklerne. Hvor høj kreatininen er, afhænger således af både nyrefunktion og mængden af muskler. Kreatinin stiger, når nyrerne er syge.

Karbamid: Normalværdi 3,3–7,5 mmol/liter.
Karbamid er et affaldsstof, som dannes ved forbrænding af proteinstoffer, der indtages gennem kosten. F.eks. fra mælk, kød, fisk, fjerkræ, æg, grøntsager og brød.
Karbamid kaldes også urinstof. Karbamid stiger, når nyrerne er syge.

Ved Nyresygdom sker følgende:

• Affaldstofferne vil ophobes i blodet, da nyrerne ikke kan udskille dem tilstrækkeligt. Det er individuelt hvor højt kreatinin og karbamid vil være i blodet, før du får symptomer.
• Når nyrernes funktion er nedsat til 5–10 % af det normale, kan man mærke tegn på urinforgiftning (uræmi).

Sådan opdager du det:

• Se under symptomer

Behandling:

• Medicinsk behandling (se følgende)

Ved svær nedsat nyrefunktion, evt:

• Dialyse
• Nyretransplantation

Nyrerne kontrollerer, at der er den rette væskemængde i kroppen. Hvis man drikker meget en dag, vil overskudsvæsken blive udskilt. Hvis man sveder meget, vil nyrerne holde væsken tilbage i kroppen.

Ved nyresygdom sker følgende:

• urinmængden kan fortsætte med at være normal, men indeholde meget få affaldsstoffer, hvilket er et udtryk for, at nyrernes funktion er blevet dårligere.
• Urinmængden kan aftage og vand ophobes i kroppen.

Sådan opdager du det:

• Vandladningen aftager
• Vægten stiger
• Ankler og fingre hæver, og der kan komme poser under øjnene
• Du kan få hovedpine
• Blodtrykket stiger

Behandling:

• Vanddrivende medicin
• Der skal være balance mellem, hvad du drikker og havd du tisser.

Nyrerne kontrollerer balancen mellem saltene natrium (=bordsalt) og kalium.

Natrium: Normalværdi 136–146 mmol/liter.
Kalium: Normalværdi 3,6–5,0 mmol/liter.

Ved nyresygdom sker følgende:

Der opstår overskud af salte, især natrium og kalium, fra kosten i kroppen.

• For meget natrium vil binde væske, der ophobes i kroppen.
• For meget kalium har stor betydning for cellernes funktion, specielt hjertets funktion. Både for højt og for lavt indhold i blodet kan påvirke hjertets rytme.

Sådan opdager du det:

• Ses i blodprøverne
• Væskeophobning i kroppen
• Højt kalium kan give almen utilpashed, "tunge ben", prikken og stikken ved mund og fingerene.

Behandling:

Undgå at drysse ekstra salt på maden. Du må ikke bruge salt erstatning, da det indeholder kalium.

Du vil få at vide, hvis dit kalium begynder at stige og evt. tilbydes en samtale med diætist.

Nyrerne producerer et hormon, Renin, der medvirker til regulationen af blodtrykket.

Ved nyresygdom sker følgende:

• Dannelsen af Renin påvirket, og blodtrykket kan derfor stige.
• Som ovenfor beskrevet vil blodtrykket også påvirkes af væske og saltbalancen i kroppen.

Sådan opdager du det:

• Hovedpine, evt svimmelhed

Behandling:

Blodtryksmedicin og / eller vanddrivende medicin

Bikarbonat: Normalværdi 19–25 mmol/liter.

Bikarbonat er et stof, der neutraliserer syre. Ved stofskifte-processerne i kroppen, dannes der syre. En rask person udskiller dette syreoverskud via nyrerne og lungerne.

Ved Nyresygdom sker følgende:

• Når nyrerne ikke fungerer, vil kroppen bruge af sine depoter af bicarbonat. Dette kan derfor blive for lavt i blodet.

Sådan opdager du det:

• Ses i blodprøverne
• Du kan opleve det som åndenød, kvalme og opkastning

Behandling:

• Lægen vil evt. ordinere bicarbonat i form af tabletter

Erythropoietin (EPO) er et hormon, der dannes i nyrerne. Dette hormon påvirker dannelsen af de røde blodlegemer. De skal transportere ilt rundt i kroppen til de forskellige væv og organer. Målemetoden er at måle blodets indhold af rødt farvestof, der binder ilten = Hæmoglobin. Hæmoglobin: Normalværdi 8,0–11.0.

Ved nyresygdom sker følgende:

• Når nyrernes funktion er nedsat, dannes der ikke den mængde af EPO, som er nødvendig for dannelsen af de røde blodlegmer, og der opstår blodmangel

Sådan opdager du det:

• Træthed
• Åndenød ved fysisk anstrengelse
• Hjertebanken

Behandling:

• Indsprøjtninger med kunstigt fremstillet EPO, som gives i lår, mave eller overarm.
• Jernbehandling. Jern er nødvendigt for dannelsen af de røde blodlegmer, hvis dette er for lavt gives jerntilskud enten som tabletter, men oftest i flydende form. Det flydende jern gives i en blodåre, du vil få det i Nyremedicinsk Dagklinik.
• Blodtransfusion, hvis blodprocenten er meget lav.

Nyrerne medvirker til dannelsen af aktivt D-vitamin. Dette er nødvendigt for at kalken i maden optages gennem tarmen. Det er bl.a. kalk, som knoglerne opbygges af. For at opretholde normale knogler, skal der også være balance mellem kalk = (calcium) og fosfat i blodet.

Calcium: Normalværdi 1,15–1,30 mmol/liter.
Fosfat: Normalværdi 0,80–1,50 mmol/liter.

Ved nyresygdom sker følgende:

• Nyrerne udskiller normalt overskydende fosfat fra kosten. Ved nedsat nyrefunktion ophobes fosfat i blodet, og kalkindholdet i blodet falder.
• Omdannelsen af D-vitamin kan ikke finde sted på normal vis, derfor vil kalken fra knoglerne vandre til blodet og afkalke knoglerne med fare for knogleskørhed.

Sådan opdager du det:

• Ses i blodprøverne
• Du kan få hudkløe
• På længere sigt kan der komme knogle- og ledsmerter

Behandling:

• Medicin der binder fosfat i maden
• Aktivt D-vitamin
• Undgå fosfatholdige fødevarer
• Diætvejledning

Mange former for medicin udskilles gennem nyrerne. Det kan f.eks. dreje sig om antibiotika (penicillin m.v.) og smertestillende medicin Ibuprofen m.v.

Ved nyresygdom sker følgende:

• Ved nyresygdom skal mange former for medicin gives i mindre mængder. Er du eller din læge i tvivl, så ring og spørg i Nyremedicinsk klinik.