Formålet med denne information er, at du føler dig velkommen og godt til rette i Blodtryksklinikken.
Her står nogle informationer, som kan være en hjælp, når du kommer i Blodtryksklinikken. Derudover er du naturligvis velkommen til at stille spørgsmål til personalet.
Dit forløb hos os
Du skal medbringe den medicin du tager, i original emballage og aktuel medicinliste.
Blodtryksklinikken drives i fællesskab mellem Nyresygdomme, Hjertesygdomme og Knogle-og Hormonsygdomme og er fysisk placeret i tilslutning til Nyremedicinsk Klinik.
Her vil du møde læger, der er enten nyremedicinske, hjertemedicinske eller specialister i knogle-og hormon sygdomme.
Herudover er der tilknyttet sygeplejersker og en social- og sundhedsassistent.
Blodtryksklinikken kan tilbyde forskelligt udstyr til blodtryksmåling, herunder udstyr velegnet ved atrieflimren eller udstyr uden brug af armmanchet
Du vil kunne møde medicinstuderende i forbindelse med dit besøg i Blodtryksklinikken. De vil altid arbejde under supervision af uddannet personale.
Blodtryksklinikken har som en del af Aarhus Universitetshospital den naturlige opgave at arbejde med forskning og udvikling til gavn for den nyeste og bedste patientbehandling og pleje.
Vi er stolte over, at vi har en høj forskningsaktivitet. En væsentlig årsag hertil er, at vore patienter er velvilligt indstillede til at deltage i forskningsprojekter og undersøgelser af forskellig art.
Du kan som led i din behandling og pleje i afdelingen blive inviteret til at deltage i et forskningsprojekt. Du vil efter grundig information om den konkrete undersøgelse altid have mulighed for at sige ja eller nej til deltagelse. Din beslutning herom vil ikke påvirke din behandling i øvrigt.
De fysiske rammer
Nyremedicinsk Klinik findes ved indgang G i stueetagen. Du bedes melde din ankomst ved at skanne dit sygesikringskort ved den sorte stander ved indgangsdøren. Du bedes påregne ventetid, da vores konsultationer er af forskellig art og varighed, så medbring gerne læsestof eller andet tidsfordriv.
Hvis du fx har diabetes, er det en god ide' at medbringe en madpakke. Ellers kan vi henvise til Café Syd, Indgang C, plan 4A,(C416)
Mad og drikke
Du kan få mad og drikke i Café Syd, Indgang C, plan 4A,(C416)
Vær opmærksom på
Du opfordres til at få dine blodprøver taget et par dage før, du kommer til lægekonsultationen. Vi vil så oftest have svar på blodprøverne, når du kommer.
Hvis vi ikke har svar på blodprøver og andre undersøgelser, vil du blive kontaktet enten pr. brev eller telefon. Det er derfor vigtigt, at vi har korrekte kontakt oplysninger på dig.
Blodprøver tages på Blodprøver og Biokemi ved indgang F. Der er åbent alle hverdage mellem kl 7.30 og 14.30. Det er nogle gange også muligt at få blodprøverne tættere på din bopæl. Spørg personalet.
Når du skal hjem
Hvis du er berettiget til befordring til sygehuset, skal du selv sørge for at kontakte Kørselskontoret/ Patientbefordringen Region Midt på telefon 7023 6248, alle hverdage mellem kl. 8-14.
Mere information
Kontakt
Blodtryksklinikken
Klinikken har åben for lægekonsultation:
Tirsdag og torsdage mellem 8.50 -14.10
Vi har åben for diverse blodtryksmålinger tirsdage og torsdage.
Telefontider
Sekretær: 7845 2455 - ved afbud eller ændring af mødetid
Sygeplejerske: 4046 0196 - på tirsdage og torsdage mellem 7.30-8.15 og 13.30-14.30 ved spørgsmål om behandling og undersøgelser.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1059153
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.