Rygsøjlegigt rammer primært bækkenleddene (SI-leddene), lænderyggen samt brystkassen.

Led i nakken, hofte-, knæ- og skulderled kan dog også blive ramt.

Tegn på rygsøjlegigt

De typiske tegn på rygsøjlegigt er smerter og stivhed i leddene.

Smerterne viser sig ofte skiftevis i den ene og anden side af sæderegionen. 

Tegn på opblussen i sygdommen 

• Rygsmerter, der opstår / bliver værre i hvile og bliver bedre ved aktivitet
• Rygsmerter, som kan lindres ved smertestillende medicin
• Smerter om natten, som forstyrrer søvnen
• nedat bevægelighed og stivhed i led
• Betændelsestallet (CRP) i blodet kan være forhøjet, men er normalt hos de fleste

Du skal kontakte klinikken, hvis:

• du har tegn på, at din sygdom kan være blusset op
• du har spørgsmål til din medicinske behandling

Du må gerne se dine symptomer an nogle dage, inden du kontakter os.

Hvis du planlægger graviditet, er det vigtigt, at du taler med os i god tid, inden du bliver gravid.

Hvis du får medicin, skal behandlingen typisk justeres, så din krop er klar til at blive gravid. Dette gælder også for mandlige patienter i medicinsk behandling.

Rygsøjlegigt kan ikke helbredes.

Den samlede behandling kan dog reducere smerter og stivhed i leddene, styrke bevægelighed og muskelstyrke og reducere betændelsen i leddene. 

På den måde bremses udviklignen af nye og varige forandringer. 

Behandlingen består især af fysisk aktivitet, både som træning og almindelige daglige aktiviteter.

Derudover kan medicinsk behandling være nødvendig i kortere eller længere perioder.

NSAID præparater, også kaldet almindelig gigtmedicin, virker smertestillende og dæmper samtidig betændelsen i leddene.

De har relativt få bivirkninger og man vil typisk starte med dette i behandlingen af rygsøjlegigt. 

Paracetamol (Pinex, Pamol, Panodil) kan bruges sammen med NSAID. 

Hvis ikke du har tilstrækkelig effekt af behandling med NSAID, vil lægen vurdere, om du kan behandles med biologisk medicin.

Medicinen hæmmer nogle af de signalstoffer, som fremkalder betændelsen i led og hud. 

Træning er med til at styrke kroppen - både fysisk og mentalt.

Træning er med til at holde leddene smidige og styrke musklerne og din bevægelighed samt opretholde en god kondition.

Det er vigtigt at træne regelmæssigt og tilpasse træningen efter hvor aktiv din sygdom er, men du må træne og dyrke sport i det omfang, du føler, du kan holde til. Det er blot vigtigt, at du lytter til din krop og stopper, hvis du får smerter, som varer ved.

Lægen kan også henvise dig til en fysioterapeut for vejledning om træning. Nogle kan få vederlagsfri behandling og holdtræning hos en fysioterapeut.

Nogle kommuner tilbyder også træningshold. Du kan finde oplysninger på din kommunes hjemmeside.

Hvis du ryger, anbefaler vi, at du stopper, da rygning kan forværre sygdommen og nedsætte effekten af medicinen.

Rygestop er også vigtigt, fordi der er en øget risiko for hjerte- karsygdom, når man har en gigtsygdom.

Nogle kommuner tilbyder hjælp til rygestop. Se mere på din kommunes hjemmeside.

Du kan finde mere information om rygsøjlegigt her:

Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew www.rygsoejlegigt.dk

Gigtforeningens hjemmeside