er særdeles vigtigt for at kroppen kan optage kalk i tarmene
D-vitaminmangel er hyppigt i befolkningen og ses også hos personer med autoimmune sygdomme som psoriasis, rygsøjlegigt og tarmbetændelse.
Symptomerne på D-vitaminmangel kan være:
Knogle- og ledsmerter
Smerter og svaghed i muskler
Træthed
Påvirkning af humøret/tristhed
Årsag
D-vitaminmangel har ofte flere årsager - en kombination af, at man ikke får nok D-vitamin i kosten, manglende udsættelse for sollys og i noge tilfælde skyldes det, at man ikke optager nok af kostens D-vitamin i tarmen.
Årsagssammenhængen ved autoimmune sygdomme er ukendt.
Om forløbet
Man kan måle niveauet af D-vitamin i blodet via en blodprøve.
Hvis du får målt et for lavt niveau af D-vitamin, er det nødvendigt med et tilskud i en større dosis.
Om behandlingen
Myndighederne anbefaler, at alle børn fra 4 år samt voksne tager et tilskud D-vitamin på 10 mikrogram i vinterhalvåret.
D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, og du skal derfor tage tilskuddet sammen med måltider, der indeholder lidt fedt for at kunne blive optaget i kroppen.
De bedste kilder er fede fisk som fx:
sild
laks
makrel
hellefisk
D-vitamin findes også i begrænset mængde i mejeriprodukter, ost og æg, men stort set ikke i planter.
Det er vanskeligt at få dækket hele behovet for D-vitamin gennem kosten.
Solens stråler er en vigtig kilde til D-vitamin.
D-vitamin dannes i huden, når huden rammes af solens ultraviolette stråler (UVB). Man har typisk det laveste D-vitaminniveau om foråret efter en vinter, hvor solen ikke har bidraget til D-vitamin.
Husk, at følge de officielle solråd
Det anbefales at følge de officielle solråd med fornuftig adfærd i solen. I Danmark anbefales det, at man ikke opholder sig i direkte sol i tidsrummet mellem kl. 12-15 i perioden april til september. I dette tidsrum er det vigtigt at beskytte sig i solen ved at søge skygge, bruge tøj, hat og solcreme.
Gode råd
Det er ikke muligt at få for meget D-vitamin hverken via kost eller sollys, ligesom der heller ingen risiko er ved at tage de anbefalede doser som tilskud.
Meget højt tilskud af D-vitamin kan dog føre til bl.a. mavesmerter, opkastning og hovedpine.
Rådfør dig altid med din læge, før du begynder at tage D-vitamin i store doser
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.