Rivaroxaban kan anvendes ved forkammerflimren- og flagren (atrieflimren og atrieflagren) til forebyggelse af blodpropper, primært i hjernen.

Rivaroxaban kan ligeledes anvendes til behandling og forebyggelse af bl.a.  blodpropper i ben, arme og i lunger.

Det er ikke nødvendigt at måle mængden af Rivaroxaban i blodet og heller ikke blodets evne til at størkne.

Rivaroxaban udskilles til en vis grad via nyrerne. Nyrefunktionen skal derfor kontrolleres med en blodprøve efter 3 måneders behandling, og du skal selv bestille tid ved din egen læge.

Er din nyrefunktion normal, skal nyrefunktionen kontrolleres én gang om året. Ofte vil din egen læge ved samme lejlighed kontrollere andre blodprøver, f.eks. din blodprocent.

Rivaroxaban nedsætter blodets evne til at størkne, og derved nedsættes risikoen for dannelse af blodpropper. Er du i behandling med Rivaroxaban pga. en blodprop, hjælper Rivaroxaban kroppen med at opløse blodproppen.

Du skal tage samme dosis Rivaroxaban hver dag, 1 gang om dagen, samme tid hver dag.

Dosis af Rivaroxaban vil afhænge af årsagen til behandlingen, din nyrefunktion, hvilken anden medicin du får, og din blødningsrisiko. Det vil være lægen, der vurderer hvilken dosis, der er bedst for dig.

Standarddosis vil oftest være 20 mg dagligt, men dosis kan hos nogle være lavere, f.eks. 10 eller 15 mg dagligt.

Hvis du starter behandling for en blodprop i f.eks ben, arme eller lunger, skal du tage en højere dosis de første 3 uger (15 mg x 2). 

Varigheden af behandling med Rivaroxaban er individuel. Det vil være den behandlende læge, der afgør, om du kun skal have behandling i f.eks. 3-6 mdr. eller i længere tid/livslangt.

Der er flere typer medicin, der kan øge eller nedsætte virkningen af Rivaroxaban. Det kan betyde øget blødningsrisiko eller risiko for dannelse af blodpropper.

Hjælp lægen/apotek og oplys altid, at du tager Rivaroxaban, når du skal have ny medicin. Du skal også oplyse om, hvilke kosttilskud og naturlægemidler du tager, da nogle af dem har en let blodfortyndende effekt (f.eks. Fiskeolie).
Du må ikke tage anden blodfortyndende medicin, når du tager Rivaroxaban, medmindre lægen har ordineret det.

Du bør helt undgå gigtmedicin som f.eks. Ibuprofen, Diclofenac, Naproxen, Etodolac, da det øger blødningsrisikoen. Paracetamol kan anvendes ved smerter.

Anden medicin, der kan påvirke behandling med Rivaroxaban, er bl.a:
visse midler mod svamp, visse midler mod HIV, Rifampicin, Phenytoin, Carbamazepin.
Du bør ikke tage naturlægemidlet Perikon/perikum, da det kan nedsætte effekten af Rivaroxaban.

Bivirkninger til Rivaroxaban kan være: svimmelhed, træthed, hovedpine, gener fra mave-tarmsystemet. De fleste bivirkninger forsvinder ofte efter en måneds tid. Kontakt altid den behandlende læge, hvis du har bivirkninger, som fortsætter. 

Rivaroxaban nedsætter blodets evne til at størkne, og du kan derfor opleve øget blødningstendens som f.eks. blødning i huden (blå mærker), tandkøds-  eller næseblødning, blødning fra mave-tarmsystemet, urinveje eller underlivet.

Du skal ALTID oplyse tandlægen eller lægen om, at du tager Rivaroxaban, idet behandlingen kan øge blødningstendensen i forbindelse med f.eks. operation eller tandudtrækning. Det er ofte nødvendigt at holde pause med Rivaroxaban få dage før indgrebet - ved tandlægebesøg dog kun, hvis der skal foretages omfattende indgreb.

Efter operationer gives eventuelt reduceret dosis af Rivaroxaban i et par dage, hvis der skønnes at være risiko for blødningskomplikationer.

Ved planlagte indgreb bør du altid kontakte afdelingen/tandlægen, der skal foretage indgrebet, så de kan lave en plan for behandlingen i forbindelse med indgrebet.

Rivaroxaban må aldrig anvendes, hvis du har mekanisk hjerteklap, forsnævret hjerteklap af typen mitralklap, svært nedsat nyrefunktion, er gravid eller ammer.

Tabletter på 15 og 20 mg skal tages sammen med mad for at sikre fuldstændig optagelse fra mave-tarmsystemet. Tabletterne kan evt. knuses. Tabletter på 2,5 og 10 mg kan tages med og uden mad.

Har du glemt at tage en Rivaroxaban til sædvanlig tid, skal du skynde dig at tage den glemte tablet. Hvis der er gået mere end 12 timer fra planlagt tidspunkt for indtag, skal du springe dosis over og blot tage næste dosis som vanligt.

Kontakt din praktiserende læge eller den klinik på sygehuset, som følger dig.