Nogen har smerter efter operationen, mens andre stort set ikke har ondt.

Begynd roligt med øvelserne og vær opmærksom på, hvordan din krop reagerer.

Smerter opleves forskelligt fra person til person, men som hovedregel må det ikke gøre ondt, hverken mens du er i gang, eller når du har afsluttet øvelserne.

Hvis du oplever smerter imens, eller efter du har lavet øvelser, har du nok gjort lidt for meget eller udført øvelserne lidt for intenst. Prøv næste gang at tage midre hårdt fat eller del øvelsesprogrammet op, så du holder flere pauser.

Hvis du har meget ondt eller oplever hævelse i operationsområdet, skal du kontakte den afdeling, du er tilknyttet.

Du kan have brug for smertestillende medicin, eller det kan være nødvendigt, at du holder pause nogle dage, hvor området holdes i ro. Herefter er det vigtigt at starte stille og roligt op med øvelserne igen.

Det er normalt at opleve hævelse efter en operation eller strålebehandling. Hævelsen forsvinder oftest stille og roligt.

Hvis hævelsen generer dig eller hindrer dig i at lave øvelser, skal du kontakte den afdeling, du er tilknyttet. Her kan en sygeplejerske vurdere, om du har brug for at få tømt væske ud af det hævede område.

Det tager 12-14 dage for huden at hele op. Samtidig med det starter arvævsdannelsen inde under huden.

Når såret er helet og sårskorperne faldet af, kan du begynde med arvævsbehandling.

Arvæv opstår over tid. Noget kommer efter operationen, noget efter strålebehandling.

Ca. 4-5 uger efter operationen kan vævet omkring arret føles spændt, ømt, hårdt, stramt eller knudret.

Hvis du har fået fjernet brystet, eller hvis du er igang med eller netop har afsluttet strålebehandling, kan du føle en stramhed i vævet. Nogle beskriver det som en brynje eller som en stram sikkerhedssele, der sidder henover brystkassen.

Øvelserne og dine daglige gøremål og aktiviter holder området omkring arret bevægeligt og smidigt. Nogle gange kan det dog være nødvendigt at supplere med mere specifik vævsbehandling af selve arret og området omkring arret.

Med vævsbehandling kan du øge blodgennemstrømningen i området og dermed mindske den spændte og ømme følelse.

Når huden er hel og sårskorperne faldet af, kan du begynde med vævsbehandling - også før din evt. strålebehandling begynder. I stålebehandlingsperioden kan du fortsætte med vævsbehandling, indtil huden bliver rød og irriteret af strålerne. Hold pause og genoptag først vævsbehandling, når rødmen er forsvundet og kun hvis du oplever, at vævet strammer til.

Det er helt normalt, at du oplever en ændret følesans eller ikke kan mærke noget i området, hvor du er opereret. Det er også meget almindeligt, at det føles anderledes på indersiden af overarmen.

Nogle gange kommer følelsen igen. Andre gange gør den ikke.

Efter operationen kan der opstå nogle spændte strenge i armhulen og ud på armen - typisk på indersiden af overarmen. Man kan ofte også se dem i albuebøjningen.

Strengene kan genere og stramme, når du bevæger dig og laver øvelser, men det er vigtigt at du fortsætter med at lave stræk og øvelser, selvom det strammer.

Strengene må gerne briste.

Strengene er helt ufarlige og forsvinder med tiden.

Du kan fortsætte med træning og udfør de samme daglige gøremål og aktiviteter, som du plejer. Strålebehandlingen kan gøre de bestrålede muskler stramme.
Derfor er det en god idé, at du hver dag lave øvelser. Mærker du noget, der strammer, er det vigtigt at du laver stræk, så vævet kan blive ved med at være smidigt.

Lymfødem er en ophobning af væske i armen. Det ses og mærkes som en hævelse af armen.

Ca. hver femte kvinde, som er opereret for brystkræft, udvikler lymfødem. Risikoen er størst, hvis man har fået fjernet mange lymfeknuder i armhulen. Hvis man udelukkende har fået fjernet skildvagtslymfeknuder er risikoen lav. Strålebehandling øger risikoen en smule.

Lymfødem opstår, fordi lymfevæsken ikke kan løbe væk fra armen gennem de normale lymfebaner, der kan være påvirket eller skadet efter operation eller strålebehandling.

Forskning har vist, at motion og træning hverken udløser eller forværrer lymfødem i armen.

Et lymfødem kan ikke fjernes, men med behandling kan hævelsen holdes nede.

Hvis du har mistanke om, at der er tale om et lymfødem, skal du henvende dig til den afdeling, hvor du er i behandling. Herfra kan du blive henvist til behandling hos en fysioterapeut med uddannelse i behandlinge af lymfødemer, der kan vejlede og eventuelt behandle dig.

Øvelserne sammen med din daglige gøremål og aktivitet sigter mod, at:

• Du kan bevæge skulderen og armen som før operationen
• Du får færre smerter efter operationen
• De muskler, der er påvirket af operationen, bliver både styrket og afspændt
• En evt. hævelse af armen bliver mindre

Det gælder både ved hverdagsaktiviteter, og når du laver dine øvelser.

Hvis det gør ondt, skal du afholde dig fra at lave lige præcis den øvelse eller aktivitet der får det til at gøre ondt. Bliv ved med at lave de øvelser eller aktiviteter, der strammer uden at gøre ondt.

Du får tilbud om genoptræning

Som udgangspunkt laver du hjemmeøvelser og almindelige daglige gøremål. Hvis du oplever problemer med at bruge din arm normalt, skal du kontakte den afdeling, du er tilknyttet i forbindelse med din behandling. Her kan lægen eller sygeplejersken hjælpe med at henvise dig til kræftrehabilitering eller genoptræning.

Din kommune har forskellige tilbud til kræftpatienter. Du kan bede hospitalet eller din læge om at kontakte kommunen. Eller du kan selv kontakte din kommune eller besøge sundhed.dk for at finde det rigtigt kræftrehabiliteringstilbud.

Du kan også finde hjælp og nyttige patientnetværk på cancer.dk eller på www.brystkraeft.dk

Sundhed.dk: Her kan du finde information om hvad din kommune kan tilbyde dig samt information og videoer om øvelser og vævsbehandling

Krop og kræft: Her finder du et træningstilbud på Aarhus Universitetshospital

Cancer.dk - Kræftens bekæmpelse

Livogkraeft.rm.dk - Livet med og efter kræft