Udvidelse af urinblæren - Urinvejskirurgi (Børn og Unge)
Gå direkte til
Udvidelse af urinblæren - Urinvejskirurgi (Børn og Unge)
Du medfødt lidelse, som betyder, at din blæres rummelighed er nedsat. Det kan påvirke dine nyres funktion og/eller give urininkontinens. Denne operation gør din blære større. Operationen foregår i fuld bedøvelse.
Forbered dig til operationen
Du skal måle din højde, vægt og temperatur hjemmefra
På operationsdagen
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Operationen bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 1 time før
De sidste 6 timer før mødetidspunktet må du ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice. Småbørn må dog få modermælkserstatning indtil 4 timer før og brystmælk indtil 3 timer før mødetidspunktet.
Du må drikke vand og saftevand indtil 1 time før mødetidspunktet.
Drik lidt sød saft 1 time før mødetidspunktet. Saftevand modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
Husk: Den sidste time før mødetidspunktet må du intet indtage.
Vi anbefaler, at du heller ikke tygger tyggegummi.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Du skal sørge for at vaske dig grundigt inden operationen for at forebygge infektioner. Det er vigtigt at antallet af bakterier på din hud er så lille som muligt, når du bliver opereret.
Inden brusebadet skal du:
tage alle dine smykker af (inkl. fingerringe)
fjerne evt. neglelak på hænder og fødder
rense dine negle grundigt
fjerne evt. piercinger
Sådan skal du vaske dig:
skyl hele kroppen
vask håret med sæbe
vask ansigt og hals med sæbe
vask overkroppen med sæbe
vask omhyggeligt under armene med sæbe
vask navlen grundigt med vand og sæbe - brug en vatpind, så al snavs fjernes
vask grundigt omkring kønsorganerne med sæbe
vask ben og fødder med sæbe
skyl hele kroppen under rindende vand
tør dig godt og tag rent tøj på
Undlad at smøre dig ind i creme efter badet. Det hindrer virkningen af den huddesinfektion, som du får på i forbindelse med operationen.
Personalet vil sikre sig, at din personlige hygiejne er i orden.
Hvis du har forbindinger skal disse skiftes før operationen ligesom evt. kateterpose skal skiftes. Dette gøres i forbindelse med brusebadet eller umiddelbart før du skal til operation.
Om operationen
Under operationen er du i fuld bedøvelse. Personalet, der bedøver dig vil være hos dig under hele bedøvelsen og sørge for at du sover dybt og ikke mærker smerter.
Før du bliver bedøvet, spørger vi til din medicin m.m., for at bedøvelsen kan passe til netop dig.
Derefter får du:
lagt et drop i hånden, hvori du får sovemedicin og smertestillende medicin
sat elektroder på brystkassen, så vi kan holde øje med din hjerterytme
sat en blodtryksmåler om armen
sat en klemme på fingeren, det er en iltmåler, der holder øje med din vejrtrækning
Det afhænger af operationen om du får mere overvågningsudstyr og flere drop under operationen, narkoselægen eller narkosesygeplejersken fortæller dig om dette.
Du får en iltmaske på og falder hurtigt i søvn. Når operationen er slut, slukker vi for sovemedicinen, og du vågner efter kort tid.
Efter operationen kan du føle dig døsig og lidt omtumlet lige efter, du er vågnet. Vi observerer dig på opvågningsafsnittet efter operationen.
Hvis du er bekymret for at skulle bedøves, er det vigtigt, at du fortæller det til personalet, der modtager dig, så de kan hjælpe dig.
Stykket af din tarm, vi har fjernet, syes på blæren. Dermed bliver din blære udvidet.
For at skåne operationsområdet får du lagt et kateter gennem maveskindet (se mere her), som du kommer af med dit tis igennem de næste ca. 3 uger.
I mange tilfælde laver vi en kateteriseringskanal fra hud til din blære (Mitrofanoff/Monti) under operationen. Dette er et alternativ til at tømme blæren gennem et kateter.
Risici og bivirkninger
Du kan have blod i dit tis 1-2 dage efter. Det er ufarligt, men må ikke blive værre
Efter operationen
Efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor du bliver observeret, mens du vågner. Der er en sygeplejerske, der holder øje med dig, og du er tilkoblet overvågningsudstyr.
Når du er vågen, og din vejrtrækning og dit blodtryk er stabilt efter bedøvelsen, bliver du flyttet til sengeafdelingen.
Det er individuelt, hvordan man har det efter operation og bedøvelse. Derfor er det forskelligt, hvor lang tid opholdet i opvågningsafsnittet vil være.
Hvis du har smerter, så du ikke kan trække vejret dybt, hoste eller bevæge dig, skal du fortælle det til personalet. De kan så hjælpe dig med smertestillende behandling.
Hvis du har kvalme, kan du få behandling mod det.
Din forælder er hos dig, når du vågner
I ugen efter operationen får du fast smertestillende medicin, kortvarig antibiotika og forebyggende medicin mod betændelse og blærekramper. Din forælder bliver oplært i at give dig medicinen.
Du kan blive udskrevet ca. 7 dage efter operationen, når du ikke har smerter og i øvrigt har det godt.
Når du kommer hjem
har over 38,5 grader i feber
har ildelugtende og uklar tis
klager over smerter, når du tisser
får tiltagende blod i dit tis
får problemer med at tømme blæren med kateteret
bliver rød og hævet på eller omkring operationsområdet
får tiltagende smerter
Din forælder bliver oplært i at holde øje med forbindingen og at kateteret fungerer
Det bliver fjernet ca. 3 uger efter operationen.
Du må tage brusebad med dit kateter og forbinding
Du må ikke lege voldsomt eller dyrke kontaktsport i 6 uger efter operationen
Videre forløb
Her vurderer vi operationsresultatet, blærens rummelighed, og vi måler trykket. Hvis du har oplevet nogle problemer, tager vi det op, og I vil efter en fælles konference få et skriftlig svar og information om, hvornår og hvilke kontroller, der planlægges næste gang.
Kontakt
Børn og Unge Klinik - Urinvejskirurgi
Telefon
I tilfælde af spørgsmål kan Børn og Unge Klinik - Urinvejskirurgi kontaktes alle hverdage mellem kl. 10.00-12.00 på telefon 7845 2685.
Adresse
Børn og Unge Klinik – Urinvejskirurgi Palle Juul-Jensens Boulevard 127 8200 Aarhus N Indgang H8, Plan 2, H202
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.