Sten i urinvejene kan være sten i nyren, urinlederen eller urinblæren.
Det er forholdsvist sjældent hos børn, og årsagen til, at nogle børn danner sten, er som oftest ukendt.
Når stenen er fjernet, bliver den sendt til kemisk analyse. På baggrund af det, samt blodprøver og urinprøver, kan man i enkelte tilfælde pege på en årsag til
stendannelsen. På den måde kan man i nogle tilfælde forebygge nye sten, f.eks. med medicin.