Der kan være flere årsager til, at blæren eller nyrerne bliver belastet i en sådan grad, at det er nødvendigt med en aflastning med åbning af blæren til hudniveau.
Oftest skyldes det, at urinen ophobes i nyrebækkenet og blæren, fordi afløbet mellem blæren og urinrøret er helt eller delvist blokkeret.
Operationen er en midlertidig aflastning af blæren, hvor blæretoppen åbnes og føres ud i hudniveau, således at urinen kan løbe frit ud i en ble. Åbningen ligger typisk midt mellem skambenet og navlen.