Du og/eller din pårørende er blevet oplært i at håndtere dit centrale venekateter (PICC-line) derhjemme til hjemmebehandling med Carfilzomib. Du har fået remedierne til det med hjem sammen med køletasken.
Før du kan sætte behandlingen i gang, skal du først åbne for dit PICC-line kateter:
Du skal bruge:
- 2 store, grå spritservietter
- 5 ml sprøjte til at trække lukkevæsken (TauroLockTM HEP100) ud af kateteret
- 2 x 10 ml saltvandssprøjter
Gør følgende:
- Udfør hånddesinfektion.
- Sprit gummimembranen af med en spritserviet.
- Påsæt 5 ml sprøjten og åbn klemskruen på PICC-line.
- Træk lukkevæsken ud (svarende til 1,5 ml blod i sprøjten) og kasser sprøjten derefter.
-
- Hvis du ikke kan trække blod ud, kan du prøve at hæve armen, sætte dig op, hoste eller tage en dyb indånding. Der kan også trykkes let på kateterslangen.
Gentag punkt 4. Hvis der nu er tydeligt tilbageløb af blod i sprøjten, betyder det, at kateteret kan bruges, og du fortsætter:
- Sprit gummimembranen af med en spritserviet.
- Påsæt sprøjten med 10 ml saltvand og åbn klemskruen.
- Skyl saltvandet ind med små pumpebevægelser.
- Fjern sprøjten.
- Påsæt endnu en 10 ml saltvandssprøjte og skyl på samme måde.
- Fjern sprøjten og luk klemskruen på kateteret.
OBS Hvis du ikke kan få tydeligt tilbageløb af blod i sprøjten, må du ikke fortsætte til næste trin af proceduren men straks kontakte Klinik for Blodsygdomme.
Du er nu klar til at sætte behandlingen i gang:
- Sprit gummimembranen af med en spritserviet.
- Skru slangesættet fast til gummimembranen og åbn klemskruerne på både PICC-line og slangesættet.
- Nu kan pumpen startes.
Når behandlingen er færdig, skal du nu skylle PICC-line efter og lukke det af:
Du skal bruge:
- 1 stor, grå spritserviet
- Sprøjte med 1 ml lukkevæske (TauroLockTM HEP100)
- 1 hvid prop
Gør følgende:
- Udfør hånddesinfektion.
- Sluk for pumpen og luk for klemskruen på slangesættet.
- Fjern den hvide prop på trevejshanen og sæt en 10 ml saltvandssprøjte på.
- Drej trevejshanen en kvart omgang så den vender i retning op mod dit PICC-line og skyl igennem. Lad den tomme saltvandssprøjte sidde på trevejshanen.
- Skru forlængerslangen af i den ende, der er tættest på PICC-line, så du (eller din pårørende) ikke har direkte kontakt med Carfilzomib i slangesættet. Smid behandlingsposen, slangesæt og forlængerslange samlet i en affaldspose. Læg affaldsposen ned i køletasken.
Nu er du klar til at lukke PICC-line af:
Du skal bruge:
- 2 store, grå spritservietter
- 2 x 10 ml saltvandssprøjter
- Sprøjte med 1 ml lukkevæske (TauroLockTM HEP100)
- 1 hvid prop
Gør følgende:
- Udfør hånddesinfektion.
- Sprit gummimembranen af med en spritserviet.
- Sæt 10 ml saltvandssprøjten på og åbn klemskruen.
- Skyl saltvandet ind med små pumpebevægelser.
- Fjern sprøjten.
- Påsæt endnu en 10 ml saltvandssprøjte og skyl på samme måde.
- Fjern sprøjten og luk klemskruen på PICC-line.
- Sæt sprøjten med 1 ml lukkevæske på gummimembranen og åbn klemskruen.
- Tøm sprøjten langsomt og fjern den derefter.
- Luk klemskruen.
- Skru nu gummimembranen på PICC-line af. Sprit studsen på PICC-line af med en grå spritserviet.
- Sæt en hvid prop på uden at røre ved studsen eller ved enden af proppen.