Mobil og gratis wifi
Læs om, hvor du må bruge din mobil. Få information om god adfærd på mobil og sociale medier, når du er på hospitalet
Mobiltelefon
Brug gerne din telefon men hold øje med skilte
Du er velkommen til at bruge din mobiltelefon på hospitalet, der hvor skiltningen viser, at det er tilladt. Vær opmærksom på, at der er områder, hvor det ikke er tilladt at bruge din mobiltelefon. Hold dog gerne en afstand på mindst 1,5 meters til medicinsk udstyr, der hvor det er tilladt at bruge mobilen.
Du skal slukke din mobil helt, hvis der er skilte, der viser, at det er forbudt at have den tændt. Mobiltelefoner udsender radiobølger, som kan påvirke medicinsk apparatur med alvorlige konsekvenser for patienterne.
Hvis du er i tvivl, om du må bruge mobilen, kan du altid kontakte personalet.
Tag hensyn, når du bruger mobilen
Du tager hensyn til både andre patienter, pårørende og personale ved at sørge for at:
- sætte mobilen på lydløs, når du er på hospitalet
- slukke mobilen helt i områder, hvor skilte kræver telefonen slukket
- føre samtaler, hvor du ikke forstyrrer andre
- respektere det, når personalet beder dig undlade at telefonere
- undgå at fotografere uden tilladelse fra alle, som kan komme med på billedet
Gratis wifi
Brug gerne hospitalets wifi
Som patient og pårørende er du velkommen til at bruge hospitalets gratis wifi.
Du skal selv medbringe en computer, tablet eller mobiltelefon, som kan kobles på det trådløse netværk. Vær opmærksom på, at personalet ikke har mulighed for at hjælpe dig med opsætning og håndtering af din computer, tablet eller smartphone.
Sådan logger du på wifi
På din computer, tablet eller smartphone skal du finde det trådløse netværk RegionMIDT-Gaest.
Du har nu tre muligheder for at logge ind:
CPR-login:
- Indtast dit navn, CPR-nr og hjemadresse-postnummer.
- Tryk på ”Log ind”
- Du har nu adgang til internettet
MitID-login
- Vælg fanebladet ”Login med MitID”
- Tast bruger-id og adgangskode, og tryk på ”Næste”
- Indtast nøgle og tryk ”Log på”
- Du har nu adgang til internettet.
SMS-login
- Vælg fanebladet "Login med sms"
- Indtast dit mobilnummer på loginsiden
- Du får nu tilsendt en sms med en engangsadgangskode
- Log på med mobilnummer og adgangskoden
- Du har nu adgang til internettet
Som bruger accepterer du ved login, at du overholder Region Midtjyllands retningslinjer for brug af det trådløse gæstenetværk.
Retningslinjerne for brug af Region Midtjyllands netværk
Sociale medier
Vi opfordrer til, at du undlader at skrive om og lægge billeder af personale eller andre patienter og pårørende på de sociale medier.