Du er færdig med din behandling og overgår nu til et opfølgningsprogram. Opfølgningsprogrammet er tilpasset individuelt til dit sygdomstilfælde. Det er frivilligt, om du vil tage imod tilbuddet om opfølgning.
Opfølgningen sker ambulant.
Formålet med opfølgningsprogrammet er at sikre, at du har det godt samt:
At forbedre overlevelsen ved opsporing af eventuelt tilbagefald
At afdække behov for hjælp/genoptræning og forebygge komplikationer
At fastholde livskvalitet og tilbyde samtale om det seksuelle aspekt ved sygdom og behandling samt følger af disse.
At forske i behandlingseffekt, senfølger og andet
Hvornår dine fremtidige besøg på hospitalet skal foregå
Hvilke symptomer du skal være opmærksom på
Hvor du kan henvende dig, hvis der er noget du er i tvivl om, eller hvis der opstår problemer, som du ikke selv kan håndtere
Vær opmærksom på
Det kan være en god idé at forberede sig ved at skrive de ting ned, som du har brug for at tale med os om. Mange er nervøse ved lægesamtalen, og man kan nemt glemme det, som man havde bestemt sig for at fortælle eller spørge om.
Vi opfordrer dig til at tage opfølgningsprogrammet med til din praktiserende læge og til din kommunes rehabiliteringstilbud
Din praktiserende læge får besked, at dit kræftbehandling er afsluttet, og hvis der er aftalt specielle ting han/hun skal være opmærksom på. Indholdet af opfølgningsprogrammet kan din praktiserende læge se på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Videre forløb
De fleste kommer sig efter operationen med få ændringer i livsførelsen. Efter operation i lysken, hvor alle lymfeknuder fjernes, er det nødvendigt for de fleste at gå med specielle shorts og/ eller støttestrømper for at mindske tendensen til at benet/ benene hæver.
Der vil herefter være først halvårlige og senere årlige opfølgninger indtil 5 år efter operationen.
Dato og mødetid vil du få tilsendt pr. brev/E-boks.
Mange er bekymrede og på vagt overfor symptomer i tiden efter diagnose og behandling af peniskræft.
De fleste tilfælde af tilbagefald opdages ved, at du selv eller lægen opdager en ny knude på penis eller en nyopstået hård knude i lysken.
Det er dog vigtigt, at du reagerer, hvis du oplever symptomer som:
Nyopstået sår eller knude på penis
Nyopstået hård knude i lysken
Hvis du oplever ovenstående, når du kommer til opfølgning, vil vi bede dig om at fortælle det til os. Hvis der er lang tid til næste opfølgning, bør du kontakte din egen læge. Han/hun spørger nærmere ind og vurderer, om der er behov for ekstra undersøgelser eller fremskyndet besøg hos os.
Enhver, der har fået påvist eller behandlet for kræft, har ret til rehabilitering via sin bopælskommune. Hvis du ønsker rehabilitering eller har brug for hjælp til at få dagligdagen til at fungere, kan du kontakte din kommune om kræftrehabilitering. Du kan kontakte dem både under og efter behandling.
Formålet med kræftrehabilitering er at sætte fokus på dine ressourcer og muligheder og give dig inspiration og redskaber til at mestre hverdagen med en kræftsygdom.
Kommunen tilbyder vejledning, rådgivning, træning og motion, undervisning, socialrådgiver, jobcenter og ofte sociale aktiviteter, der er målrettet personer, som har eller har haft kræft. Alt er gratis, men du skal selv dække evt. udgifter til transport. Din kommune kan også hjælpe dig, hvis du overvejer livsstilsændringer som fx rygestop.
Du kan se alle rehabiliteringstilbud i din kommune på: www.sundhed.dk → sundhedstilbud → vælg din region → vælg din kommune → vælg kræft/kræftrehabilitering.
Din generelle helbredstilstand og det, du plejer at bruge din praktiserende læge til
Hvis du har andre sygdomme
Henvisning til f.eks fysioterapeut, psykolog eller andre specialister
Hvis noget føles anderledes eller du bekymrer dig
Mere information
Kræftens Bekæmpelse står gerne til rådighed med hvilke muligheder du har for rehabilitering i din kommune.
Du kan læse mere på www.cancer.dk eller ringe på telefonnummer 35 25 75 00.
Kontakt
Urinvejskirurgisk Sengeafsnit
Telefon
Du kan kontakte Urinvejskirurgisk Sengeafsnit på telefon 7845 2700 hele døgnet, men vi er nemmest at træffe mellem kl. 8.00 - 15.00.
Adresse
Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard 35, 8200 Aarhus N Indgang C, Plan 8, Krydspunkt C819 Se på et kort
Urinvejskirurgisk Klinik, AUH
Telefon
Vi kan kontaktes på telefon 78452701 alle hverdage Kl. 08.00 - 15.00.
Hvis du vil tale med en sygeplejerske, kan du ringe alle hverdage kl. 7.45-8.30.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.