Pasning af blærekateter

Det anbefales at drikke 1½-2 l væske i døgnet. Kaffe, te og supper tæller med. Vær opmærksom på, at frugt og grønt indeholder væske.

En gang dagligt vaskes eller bruses der omkring urinrøret, hvor kateteret udmunder. Skyl med lunkent vand.

Mænd: Før afvaskning trækkes forhuden tilbage, og efter afvaskning er det vigtigt igen at trække forhuden korrekt på plads.

Efter 7-10 dage kan din urin være inficeret. Det er helt normalt, at urinen bliver inficeret, når du har fast kateter.

Normalt kræver det ikke behandling.

Det kan ofte afhjælpe problemet at drikke rigeligt med væske - i alt ca. 2 liter om dagen.

Nogle har gavn af 2-3 glas tranebærsaft dagligt.

Symptomer på urinvejsinfektion kan være svie, ildelugtende urin, feber, smerter over blæren eller idelig vandladningstrang til trods for kateter.

Du skal kontakte hjemmesygeplejerske eller praktiserende læge, hvis du har symptomer på urinvejsinfektion. Der kan udtages urin via kateteret til en urinprøve, der undersøges for bakterier og eventuelt sendes til analyse.

Ved behandlingskrævende urinvejsinfektion skal kateteret skiftes indenfor de første døgn efter behandlingsopstart.

Kateteret kan ligge i op til 12 uger. Individuelle forhold kan resultere i hyppigere skift. 

Kateteret skiftes af hjemmesygeplejerske eller praktiserende læge.

Dagposen holdes på plads på låret ved hjælp af et velcrobånd eller andet hjælpemiddel.

Til natten påsættes natpose (rummer ca. 2 l) direkte på dagposen. Natposen placeres lavere end sengens højde, evt. i et posestativ.

Vær opmærksom på, at posen altid skal være under blæreniveau for at sikre et optimalt afløb.

For at forebygge smerter og læsioner af slimhinden i urinrøret, skal kateteret fikseres, så træk på dette undgås. Kateteret fikseres i en blød bue over maven. Må ikke komme over navlehøjde.

Plaster, fx englehud, kan bruges til fiksering.

Mænd: Penis skal lejres op ad maven.
Nettrusse eller anden stram trusse skal anvendes for at holde kateteret i ro.

Du skal skifte posen én gang ugentligt for at nedsætte risiko for urinvejsinfektion.

Kateter og pose bør kun skilles ad, når det er strengt nødvendigt. Dette sker når posen skal skiftes eller hvis der skal skylles på kateteret.

Vask altid hænder før og efter poseskift!

• Er kateter og pose placeret under blærens niveau?
• Er der knæk på slangen?
• Er kateteret korrekt placereret i blæren? Det kan hjemmesygeplejersken kontrollere ved at tømme ballonen, skubbe kateteret 2-4 cm ind i blæren, hvorefter ballonen fyldes igen. Der trækkes tilbage i kateteret, til der er modstand. Herefter skulle der gerne komme urin.
• Er kateteret stoppet? Det kan hjemmesygeplejersken vurdere ved at skylle på det. Det kan være nødvendigt, at skifte kateter før den planlagte tid og evt. skifte til et større kateter.
• Ved kalkdannelse med videre kan hyppigere skift helt ned til 1 gang ugentligt være påkrævet.

Kontakt hurtigst muligt din hjemmesygeplejerske eller praktiserende læge/vagtlæge med henblik på genanlæggelse af et nyt kateter.

Trods et velfungerende kateter kan der forekomme urinsivning ved siden af kateteret. Det kan skyldes blærekramper. Du kan føle kraftig vandladningstrang og smerter ved blæreregionen.

Blærekramper kan skyldes ukorrekt placeret kateter og pose - tjek om pose og kateter er fikseret korrekt.

Blærekramper kan i nogle tilfælde afhjælpes ved medicinsk behandling. Blærekramper kan især være et problem hos patienter med visse neurologiske lidelser (Sklerose, Parkinson) samt hos patienter, der har haft kateter i lang tid.

Der kan i meget sjældne tilfælde ses en spaltning af urinrøret, der hvor kateteret munder ud. Oftest skyldes det træk på kateter, eller at det ikke har været korrekt fikseret.

Dette kræver tilsyn af hjemmesygeplejerske/læge. Anden urinaflastning er påkrævet, idet kateteret skal fjernes. Topkateteranlæggelse kan overvejes.