Information til pårørende om delir - Urinvejskirurgi
Gå direkte til
Information til pårørende om delir - Urinvejskirurgi
Delir er IKKE en psykisk sygdom eller Alzheimers demens!
Delir skyldes en overbelastning af hjernen og er en reaktion på forskellige fysiske ændringer i kroppen. Årsagen kan fx være forstyrret eller mangelfuld funktion af vigtige organer (nyre, lever eller lunger), bivirkninger til medicin eller forstyrrelser af hjernen på grund af kræft eller metastaser.
Symptomer
Symptomerne kan variere i løbet af dagen og ændre sig fra dag til dag:
Forandret opførsel, gør usædvanlige ting
Besvær med at koncentrere sig
Svært ved at huske, hvad der lige er sket
Skiftende uro i løbet af døgnet; ofte uro om natten
Manglende sammenhæng mellem tale og handling
Ser/hører noget, andre ikke kan se/høre
Manglende initiativ eller rastløshed
Angst, vrede, tristhed
Besvær med at tage en beslutning
Kontakten til andre kan være præget af utryghed eller fjendtlighed
Om forløbet
Når en patient får delir, vil lægen undersøge mulige årsager og iværksætte nødvendig behandling.
Med passende behandling kan symptomerne for det meste forsvinde, og er det ikke tilfældet, kan de mindskes.
Gode råd
Vi ved, det er en meget svær situation at være pårørende i. Det kan være svært at være på stuen i længere tid ad gangen.
Mange oplever at blive vrede, frustrerede, kede af det samt føler usikkerhed og afmagt.
Det er både helt almindeligt og helt forståeligt.
Nedenfor følger nogle gode råd, når man er pårørende til en med delir:
Vær dig selv
Brug korte direkte sætninger
Forsøg at undgå løs snak
Stil kun få og enkle spørgsmål
Forsøg at undgå diskussion
Fortæl hvem, der er på stuen. Gentag det gerne
Fortæl om tid og sted
Skab en rolig atmosfære
Vær ikke for mange på stuen
Brug meget gerne personalet
Hvis det er svært at være alene om de tanker, der kan fylde, når ens nære er i delir, kan det være godt at dele tanker og følelser med personalet, der evt. kender reaktionerne hos både patienter og pårørende fra lignende situationer.
I er dermed altid velkomne til at henvende Jer til personalet.
Kontakt
Urinvejskirurgisk Sengeafsnit
Telefon
Du kan kontakte Urinvejskirurgisk Sengeafsnit på telefon 7845 2700 hele døgnet, men vi er nemmest at træffe mellem kl. 8.00 - 15.00.
Adresse
Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard 35, 8200 Aarhus N Indgang C, Plan 8, Krydspunkt C819 Se på et kort
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/765605
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.