De bakterier, der oftest er årsag til urinvejsinfektion, er vores egne tarmbakterier.
Det er vigtigt at blive undersøgt, hvis man oplever gentagne urinvejsinfektioner.
Kvinder er mere udsatte end mænd. Det skyldes, at kvindens urinrør er kortere, og bakterier derfor har lettere ved at finde vej op til blæren og skabe en infektion.
Kvinder er specielt udsatte i forbindelse med seksuel aktivitet, i forbindelse med graviditet, samt efter overgangsalderen, hvor slimhinden i skede og blære bliver sart.
Hvis du anvender trusseindlæg er det vigtigt, at de skiftes hyppigt
Husk at lade vandet efter samleje
Tal med din praktiserende læge, hvis du er gået i overgangsalderen; lokalt virkende østrogen, der kan gøre slimhinden mere modstandsdygtig over for infektion, kan være en god ide
Hvis mænd får infektion, er det vigtigt at prøve at finde årsagen hertil. Den hyppigste årsag er dårlig blæretømning som følge af forstørret blærehalskirtel (prostata).
Dårlig blæretømning kan være med til at vedligeholde en urinvejsinfektion, da blæren aldrig tømmes helt for urin. Bakterier kan formere sig i denne resturin.
Medfødte misdannelser i urinvejene og flere sygdomme, bl.a. diabetes, disponerer til hyppigere urinvejsinfektion.
Når man har kateter, er der altid bakterier i urinen. Det skal ikke behandles, medmindre man får symptomer som f.eks. feber eller svie.
Din praktiserende læge kan råde dig.
Nogle mennesker vil, af ukendte årsager, være specielt disponerede for at få infektioner.
Om behandlingen
Selv om man ikke altid finder årsagen til infektion, kan det i nogle tilfælde blive aktuelt med en længerevarende forebyggende antibiotikabehandling i forlængelse af en egentlig antibiotikakur.
For at forebygge urinvejsinfektion, anbefaler vi, at du drikker rigeligt med væske. Rigelig væske giver et godt flow i urinvejene og kan hjælpe med at skylle bakterierne ud og dermed forebygge urinvejsinfektion. Nogle kan have gavn af at drikke 2 glas tranebærsaft dagligt.
Hvis du får symptomer på urinvejsinfektion eller feber, skal du kontakte din praktiserende læge eller vagtlæge.
I svære tilfælde kan man få feber, blod i urinen og smerter ved nyrerne.
Her er det specielt vigtigt, at kontakte praktiserende læge eller vagtlæge, så behandling kan starte hurtigt.
Gode råd
Drik mindst 2 liter væske dagligt
Husk at gå regelmæssigt på toilet, f.eks. hver 3. time, så blæren ikke bliver overfyldt
Praktiser dobbelt vandladning, hvis du er i tvivl om du tømmer din blære ordentligt, f.eks morgen og aften
Dobbelt vandladning betyder, at du lader vandet som vanligt. Herefter rejser du dig fra toilettet og venter 2-5 minutter, før du igen prøver at lade vandet. Prøv, selvom du ikke har trang.
Der er god mulighed for, at blæren efter længere tids træning, bliver god til at tømme sig, så det betaler sig at træne!
Tranebærsaft kan virke forebyggende mod urinvejsinfektion. Drik 1 glas tranebærsaft morgen og aften eller indtag 1 kapsel 3 gange dagligt
Vær omhyggelig med nedre toilettet; undgå overdreven brug af sæbe, da huden bliver tør og sårbar
Kontakt
Urinvejskirurgisk Klinik, AUH
Telefon
Vi kan kontaktes på telefon 78452701 alle hverdage Kl. 08.00 - 15.00.
Hvis du vil tale med en sygeplejerske, kan du ringe alle hverdage kl. 7.45-8.30.
Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard 35, 8200 Aarhus N Indgang C, Plan 2, Krydspunkt C218 Se på et kort
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/762381
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.