Manglende kæbeknogle kan skyldes tidligt tandtab, hvor knoglen over årene svinder mere og mere. Kæbeknogle kan også mistes i forbindelse med et uheld eller efter fjernelse af en svulst. Endvidere kan der mangle knogle i områder, hvor man har en medfødt mangel på dannelse af tænder.
Hvis du mangler kæbeknogle kan det være svært at sætte tandimplantater ind eller bruge protese. Det kan derfor være nødvendigt at operere knogle ind som tages fra underkæben. Operationen foregår i Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik i lokal bedøvelse.
Efter knogleopbygningen skal knoglen hele i 4-6 måneder, før den er stærk nok til at man kan indoperere tandimplantater.