Fold ud
Vær opmærksom på
Undgå kontakt på tænderne - undtagen når du spiser eller synker
Kæben skal hænge, tungen være afslappet
Fold ud
Hjælp dig selv
Øv dig i at trække vejret dybt ned i maven, lad kæben hænge og slap af i musklerne.
Gå evt. til afspænding, massage, fysioterapi, akupunktur, yoga eller lignende.
Erkend og bliv bevidst om i, hvilke situationer du presser eller skærer tænder.
Sørg i stedet for, at der er afstand mellem tænderne.
Erkend arbejdsbetinget og følelsesmæssig stress - lyt til din krop.
Spis hvad du kan uden at det gør ondt
Undgå overanstrengelse af muskler og kæbeled, f.eks. at presse underkæben i yderstillinger.
Tænk på din hovedholdning og ret dig op.
Pas på dine arbejdsstillinger.
Sørg for at få tilstrækkelig søvn så du føler dig udhvilet.
Vær opmærksom på, at overdreven indtagelse af kaffe, tobak eller almindelig hovedpinepiller kan virke søvnforstyrrende og udløse hovedpine.
Fold ud
Øvelser
Sådan laver du øvelserne
Udfør kun de øvelser, der er afkrydset og gennemgået i forbindelse med behandlingen.
Gentag øvelserne 10 gange 2 gange dagligt.
Start med 6 og sæt antallet gradvist op, hvis du ikke kan klare 10 gange.
Hensigten med muskeløvelserne er dels afslapning dels styrketræning.
Bør ikke overdrives så der kommer overanstrengelse og smerter.
Med afslappet underkæbe laves små bevægelser op og ned og fra side til side uden tandkontakt
Slap af og lad underkæben hænge. Sæt tungen bag fortænderne i underkæben. Sig en ”Ah”-lyd og træk vejret dybt ned i maven.
Placer pegefinger på underkæbens tænder og tommelfinger på overkæbens tænder og pres kæberne fra hinanden i 5 sekunder.
Brug begge hænder.
Isæt bundt af udleverede træspatler imellem fortænderne, hold dem inde i 5 sekunder, og lave et let pres mod tænderne ved at vippe bundet ned.
Tag bundet ud i 5 sekunder. Tilføj endnu en spatel i bundet, når der er plads til videre stræk.
Brug varmepude eller opvarmet håndklæde på de ømme områder i 15 minutter.
Brug en kuldepakning på de ømme områder i 5 minutter.
Massér de ømme områder på kæbe og tinding med fast tryk i cirkulære bevægelser i 5 minutter.
Brug gerne creme eller olie.
Skub underkæben til siden så langt du kan. Hold i 5 sekunder. Slap af. Gentag i modsatte side.
Skub underkæben frem så langt du kan. Hold i 5 sekunder. Slap af.
Stå foran spejlet.
Gab og luk sammen uden at underkæben skydes til siden.
Skyd underkæben frem og tilbage uden underkæben går til en af siderne.
Placer tungespidsen i ganen.
Åben og luk munden, mens tungespidsen hele tiden er i kontakt med ganen.
Træning af kæbeled for at undgå knæk
Placer pege- og langefinger ud for kæbeleddet i begge sider. Gab op og luk sammen uden knæk.
Placer pege- og langefinger ud for kæbeleddet i begge sider. Gab op og prøv at få en fornemmelse af, hvornår knækket kommer.
Lav små bevægelser frem eller fra side til side og gab derefter yderligt op uden knæk.
Luk derefter sammen uden knæk.
Fold ud
Kontakt
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1092342
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.