I denne vejledning finder du svar på forskellige spørgsmål, man som person kan have, når man bruger en FreeStyle Libre.
Sådan gør du
Tjek, om alarmerne er slået til i appen.
Tjek, om appen er sat til altid at køre i baggrunden.
Undersøg, om Bluetooth er sat til.
Prøv at genstarte telefonen.
Hvis du bruger en aflæser, så brug vejledningen "LibreView: Upload data fra din Libre": www.libreview.auh.dk
Hvis du bruger en telefon, så bør overførslen ske automatisk. Husk dit login til LibreView.
Hvis du bruger en Device A5X, så tilslut apparatet til wi-fi. Så bør overførslen ske automatisk. Husk dit login til LibreView.
Hvis du løber tør for sensorer, er det som regel, fordi du har brugt de 28 sensorer, som du har bevilling til i løbet af et år. Det kan man ikke gøre noget ved. Du er nødt til at benytte dig af fingerprik, indtil dine nye sensorer er nået frem til dig.
Derfor er det vigtigt, at du sender alle defekte sensorer retur til Abbott.
Hvis din sensor falder af, kan du ikke påsætte den, der er faldet af, påny. Du er derfor nødt til at tage en ny sensor i brug.
Vær opmærksom på, at du skal kontakte Abbott ift. sensorer, der er faldet af eller er defekte. Abbott kan bede dig om at sende defekte sensorer retur til dem. Derfor skal du ikke kassere sensoren, før du har været i kontakt med Abbott.
For fremadrettet at undgå ovenstående kan det anbefales at:
undersøge, om din hud er ren og tør, når du påsætter sensoren. Har du været i bad, så vent et par timer med at sætte sensoren på.
prøve at spritte huden af inden påsætning.
bruge en afklippet strømpe eller lignende oven på sensoren, hvis du er fysisk aktiv.
benytte et plaster, fx Tegaderm, til at sætte oven på sensoren.
Der vil være en lille forskel grundet forsinkelse. Kig eventuelt også på tendenspilen.
FreeStyle Libre kan være upræcis, når blodsukkeret er i yderområderne. Det vil sige, når blodsukkeret er mindre end 3,9 mmol/l eller højere end 13.9 mmol/l i yderområderne.
Hvis du oplever, at fejlen er stor, kan der være tale om en defekt sensor.
Hvis din pakke er blevet sendt tilbage til Abbott, bliver sensorerne destrueret. Du er derfor nødt til at vente til, at der kan bestilles nye sensorer. Du er nødt til at benytte dig af fingerprik, indtil dine nye sensorer er nået frem til dig.
Har postvæsnet lavet en fejl, er det en sag mellem Abbott og postvæsnet. Det kan fx være, at postvæsnet ikke har fået sendt en notifikation til dig. Kontakt i det tilfælde Abbott Kundesupport på 39 77 01 90.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.