Personer med diabetes har ret til en årlig fodstatus hos en fodterapeut. Du får henvisningen fra din egen læge eller der, hvor du går til kontrol med din diabetes.
Når du har diabetes, kan du få tilskud til fodterapi – antal behandlinger afhænger af den fodstatus-undersøgelse, som laves af fodterapeuten.
Vær opmærksom på, at du kun kan få tilskud, hvis du vælger en statsautoriseret fodterapeut med ydernummer.
Er du pensionist kan du også søge om tilskud fra kommunen – det såkaldte helbredstillæg. Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark er der også her mulighed for tilskud.