Svær syreforgiftning er en alvorlig tilstand, som helst skal undgås. Tilstanden kræver indlæggelse, nøje observation, undersøgelse og behandling.
Symptomer
Kvalme og opkast
Mavesmerter
Træthed og evt. omtågethed
Tørst
Hyppig vandladning
Acetonelugt fra munden
Blussende ansigtskulør
Årsag
Vedvarende blodglukose over 15 mmol/l
Sygdom med feber
Sygdom med opkast og/eller diarre (omgangssyge)
Om forløbet
Mål blodglukose min. hver 3.-4. time
Undersøg urin eller blod for ketoner (let forhøjet ved urinstix +1-2, blodketoner 0.6-1,6 mmol/l). Gentages hver 3.-4. time, til der ikke er ketoner mere (blodketoner under 0,6 mmol/l og urin keton-negativ)
Mål temperatur
Kontakt eventuelt til din behandler
Ved maksimum ketoner i urinen og blodketoner over 1,5 mmol/l må du ikke motionere, da det forværrer tilstanden.
Ved sygdom med feber stiger dit insulinbehov med cirka 25 procent for hver grad, temperaturen stiger over 37,5
Beregn dosis af ekstra hurtigtvirkende insulin ud fra døgndosis insulin og sammenhold det med det aktuelle blodglukose og om der er ketoner
Det øgede insulinbehov skyldes, at din krops følsomhed for insulin er nedsat
Det er vigtigt, at du tager insulin, selvom du har svært ved at holde maden i dig
Kan du slet ikke kan holde maden i dig på grund af opkastninger, kan det blive nødvendigt at indlægge dig på sygehuset
Ved forkølelse og anden let infektion stiger dit insulinbehov med ca. 10 procent
Om behandlingen
Tag ekstra hurtigtvirkende insulin (4-6 ie) ud over det sædvanlige, når du har ketoner
Drik rigeligt
Fortsæt med at tage ekstra hurtigvirkende insulin hver 3. time til ketonerne er væk. Dit blodglukose vil falde hurtigt, men det er nødvendigt at tage ekstra insulin, til ketonerne er væk. For at kunne fortsætte med at tage insulin, skal du spise eller drikke, gerne kulkydratrigt og stile mod, at dit blodglukose er over 10 mmol/l
Forsøg at spise din sædvanlige mad eller lidt frugt så hurtigt som muligt
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.