Ultralydsskanning af skjoldbruskkirtlen med udtagning af celleprøve
Gå direkte til
Ultralydsskanning af skjoldbruskkirtlen med udtagning af celleprøve
Forbered dig til undersøgelsen
Hvis du tager blodfortyndende medicin, er det muligt, at du skal holde pause med denne før undersøgelsen/behandlingen.
Hvis den afdeling, der har henvist dig, ikke har aftalt med dig eller gennemgået nedenstående punkter, skal du kontakte dem:
Hvilken medicin skal du holde pause med?
Skal du tage en anden form for medicin i stedet, imens du holder pause?
Hvor længe inden undersøgelsen/behandlingen skal du holde pause?
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
På undersøgelsesdagen
Skan sundhedskortet, når du ankommer til afdelingen. Så ved vi, du er ankommet.
Der kan være ventetid på grund af akutte patienter.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen varer ca. 30-60 minutter
Undersøgelsen foregår liggende på et undersøgelsesleje.
Du får ultralydsgel på huden på halsen og bliver skannet med et ultralydshoved. Lægen vurderer, hvorfra der skal tages celleprøve.
Med en tynd nål stikkes i området og der suges materiale ud.
De smerter, det giver kan sammenlignes med at få taget en blodprøve.
Efter undersøgelsen
Der er ingen forholdregler efter undersøgelsen
Videre forløb
Røntgenlægen (radiologen) vurderer efter undersøgelsen billederne og beskriver undersøgelsen. Prøven sendes til analyse. Svaret bliver sendt til den læge eller afdeling/klinik, der har henvist dig.
Herfra får du svaret efter aftale, enten telefonisk eller til konsultation/ambulant besøg.
Mere information
Ultralydsskanneren er et apparat, der udsender lydbølger. Når lydbølgerne rammer kroppens væv, returneres de til skanneren og omdannes til billeder af dine organer. Lydbølgerne kan hverken ses, høres eller føles, og de er uskadelige.
Kontakt
Røntgen og Skanning
Tjek dit indkaldelsesbrev for kontaktoplysninger
Du skal kigge i dit indkaldelsesbrev for at se, hvor du skal møde.
Der er flere Røntgen og Skanning afsnit på Aarhus Universitetshospital (AUH). Det præcise mødested og kontaktoplysninger finder du i indkaldelsesbrevet.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/804547
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.