Ultralydsskanning af lungerne med udtagning af vævsprøve
Gå direkte til
Ultralydsskanning af lungerne med udtagning af vævsprøve
Vævsprøve (biopsi) er en undersøgelse, hvor vi tager en lille vævsprøve fra din krop med en tynd kanyle.
Forbered dig til undersøgelsen
Hvis du tager blodfortyndende medicin, er det muligt, at du skal holde pause med denne før undersøgelsen.
Den afdeling, der har henvist dig til undersøgelse, vil kontakte dig for at vejlede og lave aftale med dig:
Hvilken medicin skal du holde pause med ?
Skal du tage en anden form for medicin i stedet, imens du holder pause?
Hvor længe inden undersøgelsen/behandlingen du skal holde pause ?
Afdelingen der har henvist dig, vil give dig besked herom.
Det er vigtigt at du overholder fasteregler, da det har betydning for undersøgelsen.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
På undersøgelsesdagen
Skan sundhedskortet, når du ankommer til afdelingen. Så ved vi, du er ankommet.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen foregår enten liggende eller siddende, afhængig af, hvilket område du skal have undersøgt.
Du får ultralydsgel på huden i det aktuelle område og bliver skannet med et ultralydshoved.
Lægen vurderer, hvorfra vævsprøven skal tages.
Undersøgelsen foregår i lokalbedøvelse.
Det kan svie lidt ved lokalbedøvelsen. Efter lokalbedøvelsen kan du ikke føle smerte, men kun mærke berøring.
Selve vævsprøven mærker du normalt ikke så meget til.
Undersøgelsen varer ca. 30-60 minutter
Risici og bivirkninger
Det forekommer en sjælden gang blodigt opspyt i forbindelse med biopsi. Det er forbigående og ophører oftest efter få minutter.
Nogle mærker lette smerter ved indstiksstedet.
I sjældne tilfælde kan der opstå åndenød og ømhed i brystet. Smerterne skyldes oftest luft mellem lungehinderne. I langt de fleste tilfælde forsvinder luften af sig selv.
I sjældne tilfælde er det nødvendigt at anlægge et plastikkateter (dræn) for at fjerne luften.
Efter undersøgelsen
Du køres tilbage til den afdeling, du er indlagt på
Du skal normalvis observeres 2 timer efter undersøgelsen
Personalet vil holde øje med, hvordan du har det
Du skal have taget kontrol røntgenbillede af dine lunger, inden du må tage hjem
Resten af dagen skal du holde dig i ro
Hvis der har været luft mellem lungehinderne eller blødning skal du måske observers i længere tid. Personalet holder øje med dig, indtil det er forsvarligt, at du tager hjem.
Forbered dig på, at du ikke må køre bil 24 timer efter undersøgelsen/behandlingen.
Når du kommer hjem
Tag det stille og roligt resten af dagen. Derefter er der ingen restriktioner
Flyrejse frarådes i 2 uger efter indgrebet på grund af lufttrykændring.
Videre forløb
Røntgenlægen (radiologen) vurderer efter undersøgelsen billederne og beskriver undersøgelsen. Prøven sendes til analyse. Svaret bliver sendt til den læge eller afdeling/klinik, der har henvist dig.
Herfra får du svaret efter aftale, enten telefonisk eller til konsultation/ambulant besøg.
Mere information
Under ultralydsskanningen skal du ligge på et undersøgelsesleje.
Der smøres gel (vandig creme) på området. Derefter fører røntgenlægen et ultralydshoved hen over huden.
Kontakt
Røntgen og Skanning
Tjek dit indkaldelsesbrev for kontaktoplysninger
Du skal kigge i dit indkaldelsesbrev for at se, hvor du skal møde.
Der er flere Røntgen og Skanning afsnit på Aarhus Universitetshospital (AUH). Det præcise mødested og kontaktoplysninger finder du i indkaldelsesbrevet.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/786343
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.