Ultralydsskanning af lunge med udtagning af celleprøve
Gå direkte til
Ultralydsskanning af lunge med udtagning af celleprøve
Forbered dig til undersøgelsen
Hvis du tager blodfortyndende medicin, er det muligt, at du skal holde pause med denne før undersøgelsen/behandlingen.
Hvis den afdeling, der har henvist dig, ikke har aftalt med dig eller gennemgået nedenstående punkter, skal du kontakte dem:
Hvilken medicin skal du holde pause med?
Skal du tage en anden form for medicin i stedet, imens du holder pause?
Hvor længe inden undersøgelsen/behandlingen skal du holde pause?
Skal du have taget en blodprøve inden undersøgelsen?
I nogle tilfælde er det nødvendigt, at du får taget en blodprøve inden din undersøgelse.
Afdelingen der har henvist dig, vil give dig besked herom.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
På undersøgelsesdagen
Skan sundhedskortet, når du ankommer til afdelingen. Så ved vi, du er ankommet.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen foregår enten liggende eller siddende på et undersøgelsesleje.
Du får ultralydsgel på huden i det aktuelle område og bliver skannet med et ultralydshoved. Med en tynd nål stikkes i området og der suges forsigtigt materiale ud.
De smerter det giver kan sammenlignes med at få taget en blodprøve.
Undersøgelsen varer ca. 30-60 minutter
Risici og bivirkninger
Det forekommer en sjælden gang blodigt opspyt i forbindelse med biopsi. Det er forbigående og ophører oftest efter få minutter.
Nogle mærker lette smerter ved indstiksstedet.
I sjældne tilfælde kan der opstå åndenød og ømhed i brystet. Smerterne skyldes oftest luft mellem lungehinderne. I langt de fleste tilfælde forsvinder luften af sig selv.
I sjældne tilfælde er det nødvendigt at anlægge et plastikkateter (dræn) for at fjerne luften.
Efter undersøgelsen
Du køres tilbage til sengeafdelingen
Personalet vil holde øje med dig i 2 timer efter undersøgelsen
Du skal have taget kontrol røntgenbillede af dine lunger, inden du må tage hjem
Når du kommer hjem
Tag det stille og roligt resten af dagen. Derefter er der ingen restriktioner
Flyrejse frarådes i 2 uger efter indgrebet på grund af lufttrykændring.
Videre forløb
Røntgenlægen (radiologen) vurderer efter undersøgelsen billederne og beskriver undersøgelsen. Prøven sendes til analyse. Svaret bliver sendt til den læge eller afdeling/klinik, der har henvist dig.
Herfra får du svaret efter aftale, enten telefonisk eller til konsultation/ambulant besøg.
Mere information
Under ultralydsskanningen skal du ligge på et undersøgelsesleje.
Der smøres gel (vandig creme) på området. Derefter fører røntgenlægen et ultralydshoved hen over huden.
Kontakt
Røntgen og Skanning
Tjek dit indkaldelsesbrev for kontaktoplysninger
Du skal kigge i dit indkaldelsesbrev for at se, hvor du skal møde.
Der er flere Røntgen og Skanning afsnit på Aarhus Universitetshospital (AUH). Det præcise mødested og kontaktoplysninger finder du i indkaldelsesbrevet.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/785773
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.