fået lavet hjerte- eller karoperation med indsættelse af stents eller coils
indsat øreproteser (gælder ikke høreapparater)
indsat clips eller shunts i hjernen
metalsplint i et øje
Kontakt os, hvis du er forkølet eller har feber
Det kan have betydning for planlægningen af din undersøgelse, hvis du er gravid eller har svært nedsat nyrefunktion.
Din ledsager må gerne deltage i startfasen, hvor du skal bedøves.
Under selve undersøgelsen kan din ledsager opholde sig i cafeteriet eller i venteområdet.
På undersøgelsesdagen
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din undersøgelse bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før
Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter undersøgelsen. Hvis du har diabetes, skal du drikke vand i stedet for sød saftevand.
Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Vi anbefaler, at du heller ikke ryger, bruger e-cigaretter, skrå eller snus eller tygger tyggegummi.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Skanneren er en stor magnet, det er derfor vigtigt at alle metalgenstande fjernes:
Ur / smykker / piercinger / hårnåle
Nøgler / mønter / kreditkort / mobiltelefon / lighter mm.
Briller
Høreapparat
Tøj med metalknapper og spænder så som bukser, bælter, BH mm.
Arm-/benproteser
Akupunkturnåle
Medicinpumper, glukosemålere og insulinpumper
Medicinske plastre, såsom nikotin-, hormon- eller smertestillende plastre.
Til nogle MR undersøgelser vil du blive bedt om at klæde om til hospitalstøj inden undersøgelsen.
Det er VIGTIGT, at du kun drikker en lille smule vand sammen med din medicin, da du skal være fastende til undersøgelsen.
Om undersøgelsen
Du får anlagt et drop typisk på håndryggen, hvori du får sovemedicin.
Der påsættes overvågningsudstyr, så vi kan holde øje med din puls og vejrtrækning.
Personalet, der bedøver dig, vil være med under hele undersøgelsen og sørge for, at du sover og har det godt.
Når skanningen er slut, slukker vi for sovemedicinen, og du vågner efter kort tid. Du vil blive overflyttet til opvågningsafsnittet, hvor personale vil tage sig af dig, til du er klar til at komme hjem.
Du kan føle dig døsig og lidt omtumlet lige efter, du er vågnet.
Du ligger ned og bliver kørt ind i den rørformede skanner, som er åben i begge ender og forsynet med både lys og ventilation.
Skanningen består af billedserier af 1-7 minutters varighed afbrudt af korte pauser.
Skanneren larmer, når der bliver lavet billedserier.
Du får ørepropper eller et høreværn på for at beskytte din hørelse.
Ved nogle MR undersøgelser er det nødvendigt at give en indsprøjtning med MR kontraststof. Kontrasten bliver sprøjtet ind i kroppen igennem det drop, du har fået anlagt.
Vi indsprøjter udelukkende kontraststof, hvis vi anser det for afgørende for din undersøgelse
Undersøgelsen varer 1-2 timer, afhængig af hvad der skal undersøges
Risici og bivirkninger
Ligesom anden medicin kan kontraststoffer i enkelte tilfælde give bivirkninger i form af en allergisk reaktion.
Har du en svært nedsat nyrefunktion, kan kontraststoffet i sjældne tilfælde medvirke til at udvikle sygdommen Nefrogen Systemisk Fibrose.
Det er vigtigt, at du kontakter os, hvis du har svært nedsat nyrefunktion og/eller er i dialyse.
Du får ikke svar på undersøgelsen, den dag du er til MR skanning.
Den læge/afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen, giver dig svaret på skanningen.
Hvis du har spørgsmål, til hvordan og hvornår du får svar, skal du kontakte henvisende læge/afdeling.
Mere information
MR betyder Magnetisk Resonans. MR-skanneren er en kraftig magnet, der ved hjælp af radiobølger danner billeder af kroppens væv og indre organer.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Kontakt
Røntgen og Skanning
Tjek dit indkaldelsesbrev for kontaktoplysninger
Du skal kigge i dit indkaldelsesbrev for at se, hvor du skal møde.
Der er flere Røntgen og Skanning afsnit på Aarhus Universitetshospital (AUH). Det præcise mødested og kontaktoplysninger finder du i indkaldelsesbrevet.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/750109
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.