En klinisk mammografi er en kombination af en røntgenundersøgelse af brystet, suppleret med en undersøgelse af en læge og en ultralydsskanning.
På undersøgelsesdagen
Når du har indskannet dit sundhedskort på ankomstskanneren i Røntgen og Skanning, ved personalet, at du er ankommet.
Tag plads i venteområdet foran receptionen, du bliver hentet af radiografen, når det er din tur.
Da det kan have betydning for undersøgelsen, vil vi gerne have oplyst om du:
har brystimplantater
er gravid
får blodfortyndende medicin
er overfølsom overfor medicin.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen varer ca. 45 minutter
Dit bryst presses sammen mellem to plader på røntgenapparatet. Det kan føles ubehageligt, men varer kun få sekunder. Radiografen tager 1 til 3 billeder af hvert bryst.
Lægen vil undersøge brystet og supplere med en ultralydsskanning. Herefter tages der stilling til, om det er nødvendigt at udtage en vævsprøve. Lægen vil fortælle, hvordan det skal foregå, hvis det bliver aktuelt.
Hvis du er under 30 år starter lægen med at undersøge brystet og supplerer med en ultralydskanning. Herefter tages stilling til om en røntgenundersøgelse er nødvendig.
Efter undersøgelsen
Der kan komme misfarvning af huden og være ømhed i området på grund af blødning.
Du bør kontakte din egen læge, hvis du mærker varme, og det bliver rødt og hævet ved indstiksstedet, da det kan være tegn på betændelse.
Hold plasteret tørt i 24 timer, hvorefter du må fjerne det.
Undgå større fysisk akvititet og tunge løft det første døgn.
Røntenlægen giver dig besked på mammografien og ultralydsskanningen.
Bliver der taget vævspøve, vil du få svar på denne af en kirurg i Brystklinikken.
Kontakt
Røntgen og Skanning
Tjek dit indkaldelsesbrev for kontaktoplysninger
Du skal kigge i dit indkaldelsesbrev for at se, hvor du skal møde.
Der er flere Røntgen og Skanning afsnit på Aarhus Universitetshospital (AUH). Det præcise mødested og kontaktoplysninger finder du i indkaldelsesbrevet.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/756212
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.