Er du bosiddende uden for Region Midtjylland, kan du få taget blodprøver hos din praktiserende læge eller på et af hospitalerne i din region
Bed din egen læge om at opdatere din medicin i det fælles medicinkort
Du må tage hjem efter undersøgelsen, men du må ikke være alene i 24 timer efter undersøgelsen. Du skal derfor inden undersøgelsen have aftalt med pårørende, hvem der kan være hos dig i 24 timer. Har du ingen pårørende bedes du kontakte os hurtigst muligt. Se kontaktoplysninger i indkaldelsesbrevet.
Forbered dig på, at du ikke må køre bil 24 timer efter undersøgelsen/behandlingen.
Du skal være sygemeldt dagen efter undersøgelsen
Behåring i begge lysker skal du fjerne dagen inden undersøgelsen, enten med saks eller maskinklipper. Du må ikke anvende skraber, da den beskadiger huden.
Tag gerne en bog, et blad eller anden underholdning med. Så er du forberedt, hvis der skulle opstå ventetid, inden det bliver din tur.
Skan dit sundhedskort, når du kommer hen på afdelingen.
Så ved vi, du er kommet.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
På undersøgelsesdagen
På undersøgelsesdagen må du gerne tage din normale medicin om morgenen. Tag medicinen med lidt vand.
I enkelte tilfælde skal du møde fastende til undersøgelsen, hvis dette er tilfældet for dig, vil du få besked inden undersøgelsen.
Plejepersonalet i afdelingen gør dig klar til indgrebet:
Du får hospitalstøj på
Målt blodtryk og puls
Hvis du har vandladningsproblemer kan det være, at du skal have et blærekateter. Det kan fjernes igen, når du kommer tilbage til afdelingen.
Efterfølgende sendes du til Røntgen og Skanning, hvor undersøgelsen/behandlingen foregår.
Om undersøgelsen
Forløbet varer i de fleste tilfælde ca. 1 time
Du skal ligge på ryggen under hele undersøgelsen, men vi vil sørge for, at du ligger så behageligt som muligt ved hjælp af puder.
Undersøgelsen udføres enten gennem en blodåre i lysken eller i håndleddet.
Huden i lysken eller på dit håndled afvaskes med en desinficerende væske, og der lægges sterilt afdækning over kroppen.
Derefter lægger lægen lokalbedøvelse i lysken/håndledet, som virker efter få minutter.
Herefter føres et tyndt kateter ind i blodåren og videre til det område der skal undersøges.
For at kunne se blodårene på røntgenbillederne, er det nødvendigt, at sprøjte et kontraststof ind i kateteret. Dette vil kunne mærkes som en let forbigående varmefornemmelse.
Når undersøgelsen er færdig, fjernes kateteret og hullet lukkes.
Personalet vil løbende informere dig om, hvad der sker.
Efter undersøgelsen skal du holde dig i ro. Enten i seng eller stol afhængig af undersøgelsen. Du får information om forholdsregler af personalet.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Efter undersøgelsen
Der kan opstå smerte og blødning efter undersøgelsen. Derfor observerer vi dig nogle timer.
Hvis forløbet er ukompliceret kan du herefter tage hjem
Når du kommer hjem
Du må ikke anstrenge dig fysisk et døgn efter undersøgelsen
Du må ikke køre bil det første døgn
Du må ikke være alene i 24 timer efter undersøgelsen
Du må ikke anstrenge dig fysisk efter undersøgelsen
Du skal være sygemeldt dagen efter undersøgelsen
Hvis undersøgelsen er udført gennem lysken skal du:
undgå at løfte tunge ting
Hvis undersøgelsen er udført gennem håndleddet skal du:
undgå at løfte mere end 2 kg
undgå at bøje hånden bagover og støde fra med håndfladen
Mere information
En a-grafi er en røntgenundersøgelse af blodårer, hvor der sprøjtes kontrastvæske i blodårerne samtidig med, at der tages en serie røntgenbilleder.
Vi udsættes for stråling hver dag Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne - fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer. Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling.
Vi passer godt på dig Hvis du allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser og er bekymret for at få foretaget flere, så husk:
at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den nuværende situation
at sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimal i forhold til ikke at få lavet den nødvendige behandling
at vi på røntgenafdelingen gør en stor indsats for at holde stråledosis så lav som mulig
Kontakt
Røntgen og Skanning
Tjek dit indkaldelsesbrev for kontaktoplysninger
Du skal kigge i dit indkaldelsesbrev for at se, hvor du skal møde.
Der er flere Røntgen og Skanning afsnit på Aarhus Universitetshospital (AUH). Det præcise mødested og kontaktoplysninger finder du i indkaldelsesbrevet.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/862464
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.