Behandlingen foregår vejledt af ultralyd eller CT-skanning.
Når du kommer på Røntgen og Skanning, vil du blive modtaget af personalet, som orienterer om og forbereder dig til behandlingen. Bedøvelsestilsynet er på stuen for at give medicin under behandlingen, og for at du kan sove under hele behandlingen.
Røntgenlægen (radiologen) og den sygeplejerske/radiograf, der skal assistere ved behandlingen, ifører sig hue, mundbind, handsker og kittel. For at beskytte dig mod infektion.
På begge lår placeres selvklæbende elektroder.
Ved ultralyden eller CT-skanningen bestemmes indstikssted. Lægen giver dig lokalbedøvelse, svarende til det sted, hvor nålen føres ind i svulsten.
Behandlingsnålen placeres i svulsten og behandlingen påbegynder.
Når behandlingen er slut, bliver nålen trukket ud, og du vækkes af bedøvelsestilsynet.