Til forundersøgelsen bliver området, der skal behandles, ultralydsskannet og du får information om behandlingen og efterforløbet. Der kan i nogle tilfælde være behov for en kontrastundersøgelse af misdannelsen for at sikre diagnosen og kortlægge forandringen. 

I nogle tilfælde, skal du inden behandlingen have taget en blodprøve. Det vil du blive orienteret om ved forundersøgelsen. 

Ved forundersøgelsen bedes du oplyse lægen, hvis du er i behandling med blodfortyndende medicin.

Du skal have én til at køre dig hjem, du må nemlig ikke selv køre.

Skan dit sundhedskort, når du kommer hen på afdelingen.

Så ved vi, du er kommet.

Til forundersøgelsen får du at vide om du skal være fuldt bedøvet (narkose) til behandlingen. Hvis du skal det, skal du have taget en blodprøve inden behandlingen. 

Du møder op på Røntgen og Skanning Afsnit 5, hvor plejepersonalet vil gøre dig klar til indgrebet på selve behandlingsstuen. Hvis indgrebet skal udføres i fuld bedøvelse, vil bedøvelsespersonalet også være tilstede.

Du får hospitalstøj på, orienteres om indgrebet og får målt blodtryk og hjerterytme.

Herefter vaskes huden med en desinficerende væske i området, der skal behandles og afdækkes med et sterilt grønt stykke.

Selve behandlingen foregår ved, at der stikkes en tynd nål ind i kar-misdannelsen samtidig med, at der sprøjtes en ganske lille mængde kontrast ind, mens der gennemlyses og tages røntgenbilleder.

Når den korrekte placering af nålen er fundet, indsprøjtes der lægemiddel, der skal lukke blodkarrene.

Efter behandlingen kommer du i hospitalseng og køres til observation på Forberedelse og Opvågning ØST 2 (voksne)/Forberedelse og Opvågning ØST 3 (børn), hvor du observeres i minimum 2 timer efter behandlingen.

Den radiolog der har udført indgrebet vurderer, hvor længe du skal observeres. 

Observationen afhænger af din alder og indgrebets omfang.

I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt, at du bliver på hospitalet til dagen efter behandlingen.

De fleste patienter oplever lette til moderate smerter i op til 14 dage efter behandlingen, det er helt normalt. Dette kan evt. behandles med smertestillende medicin (f.eks. Pinex, Panodil) og/eller frostposer. 

Der kan forkomme hævelse af det behandlede område helt op til 14 dage efter. 

Hvis du har fået komprimerende forbinding på:

• Skal denne beholdes på de næste 7-14 dage.
• Du kan tage bandagen af, når du går i bad og om aften/natten.

Elevation af området kan hjælpe på problemet med hævelse af det behandlede område.

Ligger karmisdannelsen tæt på huden, er det muligt at lægemidlet kan skade huden og medføre sårdannelse. Hudsåret heler over tid, men skal holdes rent og observeres for tegn på infektion.

Infektion efter perkutan sklerosering er sjælden, men skal behandles med tegn på infektion som er:

• Feber
• Tiltagende smerter
• Rødme
• Varme i området
• Åben sår med pus

Hvis du har mistanke om infektion skal du kontakte egen læge eller vagtlægen.

Direkte slag og stød på det behandlede område bør undgås i samme periode.

Vanlige aktiviteter kan genoptages, så snart du føler dig klar.

Det er lukning af karmisdannelse under huden, ved hjælp af indsprøjtning af et lægemiddel, under vejledning af ultralydsskanning og røntgengennemlysning. 

En karmalformation er en godartet misdannelse, der opstår i det lymfatiske-/venøsesystem eller i arterie/vene (AVM), hvor der er forstørrede abnorme blodkar.

Karmisdannelserne er medfødte, men oftest opdages først i teenagealderen.

Karmisdannelser kan findes alle steder i kroppen og kan medføre:

• Blå misfarvning
• Smerter
• Hævelse
• Funktionsforstyrrelse
• Sår
• Blødning

Vi udsættes for stråling hver dag
Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne - fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer. Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling.

Vi passer godt på dig
Hvis du allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser og er bekymret for at få foretaget flere, så husk:

• at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den nuværende situation
• at sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimal i forhold til ikke at få lavet den nødvendige behandling
• at vi på røntgenafdelingen gør en stor indsats for at holde stråledosis så lav som mulig