Inden behandlingen kommer du til en forundersøgelse. Her bliver du ultralydskannet og får information om behandlingen og efterforløbet.

Til forundersøgelsen får du at vide, hvis du skal i fuld bedøvelse (narkose).

Ved forundersøgelsen bedes du oplyse lægen, hvis du er i behandling med blodfortyndende medicin.

Forbered dig på, at du ikke må køre bil 24 timer efter undersøgelsen/behandlingen.

Skan dit sundhedskort, når du kommer hen på afdelingen.

Så ved vi, du er kommet.

Du møder op på Forberedelse og Opvågning, hvor plejepersonalet vil gøre dig klar til indgrebet. Her får du hospitalstøj og kommer efterfølgende over på operationsstuen, hvor behandlingen foregår.

Når du kommer til stuen, vil du blive modtaget af personalet, som orienterer om og forbereder dig til behandlingen.

Herefter vaskes huden med en desinficerende væske i området der skal behandles, og der lægges sterilt papir på.

Selve behandlingen foregår ved, at der stikkes en tynd nål ind i karmisdannelsen samtidig med, at der sprøjtes en ganske lille mængde kontrast ind, mens der gennemlyses og tages røntgenbilleder.

Når den korrekte placering er fundet, indsprøjtes det lægemiddel, der skal lukke karmisdannelsen.

Efter behandlingen kommer du tilbage til Forberedelse og Opvågning.

Ofte må du tage hjem umiddelbart efterfølgende.

Har du været fuld bedøvet, skal du observeres i 2 timer.

De fleste patienter oplever lette til moderate smerter i op til 14 dage efter behandlingen, det er helt normalt. Dette kan evt. behandles med smertestillende medicin (f.eks. Pinex, Panodil) og/eller frostposer. 

Der kan forkomme hævelse af det behandlede område helt op til 14 dage efter. 

Hvis du har fået komprimerende forbinding på:

• Skal denne beholdes på de næste 7-14 dage.
• Du kan tage bandagen af, når du går i bad og om aften/natten.

Elevation af området kan hjælpe på problemet med hævelse af det behandlede område.

Ligger karmisdannelsen tæt på huden, er det muligt at lægemidlet kan skade huden og medføre sårdannelse. Hudsåret heler over tid, men skal holdes rent og observeres for tegn på infektion.

Infektion efter perkutan sklerosering er sjælden, men skal behandles med tegn på infektion som er:

• Feber
• Tiltagende smerter
• Rødme
• Varme i området
• Åben sår med pus

Hvis du har mistanke om infektion skal du kontakte egen læge eller vagtlægen.

Direkte slag og stød på det behandlede område bør undgås i samme periode.

Vanlige aktiviteter kan genoptages, så snart du føler dig klar.

Det er lukning af karmisdannelse under huden, ved hjælp af indsprøjtning af et lægemiddel, under vejledning af ultralydsskanning og røntgengennemlysning. 

En karmalformation er en godartet misdannelse, der opstår i det lymfatiske-/venøsesystem eller i arterie/vene (AVM), hvor der er forstørrede abnorme blodkar.

Karmisdannelserne er medfødte, men oftest opdages først i teenagealderen.

Karmisdannelser kan findes alle steder i kroppen og kan medføre:

• Blå misfarvning
• Smerter
• Hævelse
• Funktionsforstyrrelse
• Sår
• Blødning

Ved klinisk mistanke foretages ofte MR-skanning og ultralysskanning evt. med kontrast for at vise misdannelses art, størrelse, lokalisation og blodgennemstrømning i området. 

De mest anvendte behandlingsmuligheder er:

• Kompression
• Elevation af misdannet område
• Smertebehandling

Andre metoder kan anvendes ved fortsatte symptomer, der påvirker daglige aktiviteter. 

Perkutan sklerosering er den mest anvendte behandlingsform for behandlingskrævende venøse misdannelser. Arterie/vene misdannelser kan behandles med embolisering og/eller sklerosering. 

Kirurgi er muligt i få tilfælde.

Vi udsættes for stråling hver dag
Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne - fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer. Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling.

Vi passer godt på dig
Hvis du allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser og er bekymret for at få foretaget flere, så husk:

• at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den nuværende situation
• at sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimal i forhold til ikke at få lavet den nødvendige behandling
• at vi på røntgenafdelingen gør en stor indsats for at holde stråledosis så lav som mulig