Før du kan starte behandling, skal du have lavet en CT skanning
Forbered dig til behandlingen
Afdelingen der har henvist dig, vil give dig besked herom.
Hvis den afdeling, der har henvist dig ikke er informeret om, at du er gravid, skal du kontakte dem, så de kan notere det i din journal.
Hvis du har sukkersyge og får Glucophage eller Orabet, må du ikke tage det 2 døgn efter undersøgelsen. Du skal aftale det med den læge, der har bedt om undersøgelsen.
Om behandlingen
Skan sundhedskortet, når du ankommer til afdelingen. Så ved vi, du er ankommet.
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din undersøgelse/behandling bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 4 timer før - stop med at drikke 2 timer før
Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 4 timer før dit mødetidspunkt.
Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter undersøgelsen. Hvis du har diabetes, skal du drikke vand i stedet for sød saftevand.
Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Vi anbefaler, at du heller ikke ryger, bruger e-cigaretter, skrå eller snus eller tygger tyggegummi.
Du skal være indlagt til denne behandling
Plejepersonalet i afdelingen gør dig klar til indgrebet:
Du får hospitalstøj på
Målt blodtryk og puls
Hvis du har vandladningsproblemer kan det være, at du skal have et blærekateter. Det kan fjernes igen, når du kommer tilbage til afdelingen.
Efterfølgende sendes du til Røntgen og Skanning, hvor undersøgelsen/behandlingen foregår.
Det er vigtigt, at du kan slappe af, mens undersøgelsen foregår. Du får derfor beroligende og smertestillende medicin af personalet på sengeafdeling.
I forbindelse med behandlingen kan du blive utilpas og få kvalme. Der vil altid, inden behandlingen starter, blive givet kvalmestillende medicin for at forebygge disse gener.
Du vil efterfølgende kunne opleve appatitløshed.
Når du ankommer til røntgenstuen, vil du blive modtaget af personalet, som orienterer om og forbereder dig til behandlingen.
Behandlingen forgår sterilt. Personalet på stuen som skal behandle dig, har hue, mundbind, handsker og kittel på. For at beskytte dig mod infektion. Din hud desinficeres, i det område der skal arbejdes, hvorefter du får lagt steril afdækning på.
Du bliver lokalbedøvet. Efterfølgende laver lægen et lille snit i huden, hvorigennem der stikkes en kanyle ind i pulsåren.
Når kanylen er på plads, fører lægen en tynd metalleder igennem kanylen. Herefter fjernes kanylen og et tyndt blødt plastikkateter/rør føres ind over metallederen og til det område, du skal have undersøgt/behandlet. Når kateteret er korrekt placeret i leveren, indgives en blanding af kemoterapien og et stof der skal aflukke blodtilførslen til svulsten i leveren. Undervejs i behandlingen får du gentagende gange sprøjtet kontrast ind, samtidig med der tages røntgenbilleder.
Når behandlingen er slut, bliver kateteret trukket ud og det lille hul i pulsåren lukkes. Efterfølgende hjælper vi dig i seng.
Lægen vil efter behandlingen fortælle dig om det videre forløb, som kan være en ny behandling eller en kontrolundersøgelse.
Personalet vil informere dig løbende om, hvad der sker og du er velkommen til at spørge ind.
Det tager ca. 1-2 timer
Efter undersøgelsen/behandlingen bliver du kørt tilbage til den afdelingen, du mødte ind på.
Her skal du opholde dig de næste timer, først i sengen (hvor du ikke må sidde, stå op eller gå på toilettet) og derefter oppegående 1-2 timer.
Du skal ligge stille i sengen i minimum 2 timer efter behandlingen
Du må gerne spise og drikke efter behandlingen
For at få kroppen til at udskille kontrasten hurtigt, skal du drikke rigelige mængder væske.
Hold dig lidt i ro resten af dagen
Når du kommer hjem
Hvis du arbejder, skal du regne med, at være helt eller delvist sygemeldt i den periode du får behandling.
Den følgende uges tid efter behandlingen må du regne med at være generet af lette til moderate smerter, influenza lignende symptomer. Du vil derfor få forebyggende smertestillende medicin til behandling af smerterne.
Det kontraststof, som vi bruger, giver sjældent bivirkninger såsom:
kvalme
hudkløe
forbigående varmefornemmelse
Disse bivirkninger optræder normalt hurtigt efter undersøgelsen, men de kan vise sig efter flere dage.
I sjældne tilfælde kan der ses allergiske reaktioner.
Hvis der opstår bivirkninger, skal du kontakte læge eller vagtlægen. Kontakt personalet, hvis du er indlagt.
Kemoterapi nedsætter kortvarig knoglemarvens produktion af blodceller. Dette kan give blodmangel, der kan vise sig ved træthed, svimmelhed, hovedpine og øresusen.
Videre forløb
4 – 6 uger efter behandlingen vil der blive foretaget en CT skanning, eller en fornyet kemoembolisering. Dette får du at vide af lægen lige efter behandlingen.
I tilfælde af manglende effekt bliver behandlingen ikke gentaget.
Mere information
En kemoembolisering er en behandling, hvor der sprøjtes kemoterapi direkte ind i kræftsvulsten. Formålet er at få kræftcellerne til at gå til grunde.
Har du flere svulster, kan det være at de alle ikke kan behandles i samme omgang.
Vi udsættes for stråling hver dag Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne - fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer. Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling.
Vi passer godt på dig Hvis du allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser og er bekymret for at få foretaget flere, så husk:
at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den nuværende situation
at sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimal i forhold til ikke at få lavet den nødvendige behandling
at vi på røntgenafdelingen gør en stor indsats for at holde stråledosis så lav som mulig
Kontakt
Røntgen og Skanning
Tjek dit indkaldelsesbrev for kontaktoplysninger
Du skal kigge i dit indkaldelsesbrev for at se, hvor du skal møde.
Der er flere Røntgen og Skanning afsnit på Aarhus Universitetshospital (AUH). Det præcise mødested og kontaktoplysninger finder du i indkaldelsesbrevet.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/861104
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.