Knoglecement-behandling i ryghvirvlen (PVP) (Røntgen og Skanning)
Gå direkte til
Knoglecement-behandling i ryghvirvlen (PVP) (Røntgen og Skanning)
PVP står for Perkutan Vertebroplastik
Forbered dig til behandlingen
Afdelingen der har henvist dig, vil give dig besked herom.
Hvis du tager blodfortyndende medicin, er det muligt, at du skal holde pause med denne før undersøgelsen.
Den afdeling, der har henvist dig til undersøgelse, vil kontakte dig for at vejlede og lave aftale med dig:
Hvilken medicin skal du holde pause med ?
Skal du tage en anden form for medicin i stedet, imens du holder pause?
Hvor længe inden undersøgelsen/behandlingen du skal holde pause ?
Du vil bliver kontaktet af en læge 7-9 dage inden behandlingen. Lægen vil fortælle dig om behandlingen.
Skan dit sundhedskort, når du kommer hen på afdelingen.
Så ved vi, du er kommet.
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før
Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen. Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Forbered dig på, at du ikke må køre bil 24 timer efter undersøgelsen/behandlingen.
Du bliver indlagt på afsnit Forberedelse og Opvågning Nord inden behandlingen
Om behandlingen
Det tager ca. 1-2 timer
Behandlingen foregår på Røntgen og Skanning. Her vil du blive modtaget af personalet, som orienterer om og forbereder dig til behandlingen.
Umiddelbart før behandlingen får du et antibiotikum for at forebygge infektion.
Du kommer op på et leje, hvor du skal ligge på maven. Herefter vaskes huden med en desinficerende væske i det område, der skal behandles og sterilt papir lægges på området.
Du får lokalbedøvelse inden behandlingen, herefter føres kanyler ind i de behandlingskrævende ryghvirvler under røntgengennemlysning. Når den korrekte placering er fundet, indsprøjtes knoglecementen.
Du vil få afslappende og smertestillende medicin i forbindelse med behandlingen.
Her skal du være sengeliggende et par timer, hvorefter du vil blive CT-skannet.
Almindeligvis kan du udskrives samme dag.
Du skal ligge stille i sengen i minimum 2 timer efter behandlingen
Når du kommer hjem
Der er ingen forholdsregler efter undersøgelsen
Plasteret må fjernes efter 1 døgn
Hvis ikke andet ordineres, kan eventuelle smerter behandles med vanlig smertestillende som f.eks. Pinex, Panodil, Ipren eller Ibumetin
Mere information
PVP (perkutan vertebroplastik) er et røntgenvejledt indgreb, hvor der indsprøjtes knoglecement i én eller flere ryghvirvler. Indgrebet har til formål at stabilisere ryghvirvlen og derved lindre smerterne.
Vi udsættes for stråling hver dag Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne - fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer. Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling.
Vi passer godt på dig Hvis du allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser og er bekymret for at få foretaget flere, så husk:
at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den nuværende situation
at sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimal i forhold til ikke at få lavet den nødvendige behandling
at vi på røntgenafdelingen gør en stor indsats for at holde stråledosis så lav som mulig
Kontakt
Røntgen og Skanning
Tjek dit indkaldelsesbrev for kontaktoplysninger
Du skal kigge i dit indkaldelsesbrev for at se, hvor du skal møde.
Der er flere Røntgen og Skanning afsnit på Aarhus Universitetshospital (AUH). Det præcise mødested og kontaktoplysninger finder du i indkaldelsesbrevet.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/825971
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.