I denne vejledning kan du læse, hvordan det foregår, hvordan du skal forholde dig, og hvor ofte dit kateter skal skiftes.
Gå direkte til
Skift af topkateter (Røntgen og Skanning)
Forbered dig til behandlingen
Ca. 7 dage før du skal have lagt kateretet, kontakter vi dig, hvis du skal holde pause med din daglige medicin.
Kontakt din egen læge eller den afdeling, der har henvist dig, hvis du skal tage anden type medicin, mens du holder pause med din daglige medicin.
Skan dit sundhedskort, når du kommer hen på afdelingen.
Så ved vi, du er kommet.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Såfremt du kommer med liggende transport, skal du være opmærksom på eventuel forlænget ventetid på hjemtransporten. Vi anbefaler derfor at du pakker en madpakke, da personalet på Røntgen og Skanning desværre ikke kan tilbyde dig andet end vand.
Om behandlingen
Undersøgelsen varer ca. 30-60 minutter
På Røntgen og Skanning vil du blive modtaget af personalet, som orienterer om og forbereder dig til behandlingen.
Radiografen fylder din blærer op, enten via topkateteret eller blærekateteret, med lokalbedøvende væske, for at nedsætte et eventuelt ubehag for dig.
Behandlingen foregår sterilt. Personalet på stuen som skal behandle dig, har hue, mundbind, handsker og kittel på, for at beskytte dig mod infektion. Topkateteret og huden deromkring desinficeres, hvorefter du får lagt steril afdækning på.
Lægen fører en tynd metaltråd ind gennem kateteret til blæren. Derefter fjernes kateteret og nyt kateter føres over metaltråden. Når kateteret er placeret, gives der kontrast ind i blæren for at kontrollere, at det ligger, som det skal. Herefter kobles kateteret til urinposen, og du får anlagt forbinding over kateteret. Urinposen placeres i en stofpose på låret.
Tissetrang, når vi fylder din blære med lokalbedøvende væske
En kortvarig smerte (et ”jag”) lige idet nålen går gennem blærevæggen (kun ved nyanlæggelse af topkateter)
Lokalbedøvelsen i huden kan svie og spænde, men kun kortvarigt. Kun smertesansen bedøves, ikke følesansen
I nogle tilfælde kan du opleve et vist ubehag fra metaltråden på trods af den lokalbedøvende væske
Når du kommer hjem
Blod i urinen
Det er normalt at have lidt blod i urinen i op til en uge efter indgrebet.
Vi anbefaler, at du drikker ca. 2-2½ liter væske, så længe du har blod i urinen, så urinvejene skylles godt igennem.
Blod i urinen. Det er helt normalt og vil aftage efter kort tid.
Smerter eller ømhed over blæren. Aftager hurtigt.
Hyppig tissetrang.
Kroppen skal bruge lidt tid til at vænne sig til kateteret. Derfor anses generne for normale og aftager efter kort tid.
Trods et velfungerende kateter kan der forekomme urinsivning fra urinrøret og/eller indstikstedet. Det kan skyldes blærekramper. Du kan føle kraftig vandladningstrang og smerter over blæreregionen ved visse neurologiske lidelser (sklerose, parkinson) samt hos patienter, der har haft kateter i lang tid. Blærekramper kan skyldes ukorrekt placeret kateter og pose.
At have et indvendigt kateter øger risikoen for urinvejsinfektion. Symptomerne er som oftest:
Feber
Smerter ved vandladning
Almen utilpashed
Blod eller uklarhed i urinen
En urinvejsinfektion skal behandles med antibiotika.
Det er vigtigt at du drikker rigeligt med væske. Mængden vil dog altid afhænge af omstændighederne, eksempelvis øges væskebehovet ved høje temperaturer, fysisk aktivitet og lign. Du skal tilstræbe at der produceres mindst 1 liter urin pr. døgn.
Du kan tage brusebad dagen efter kateteranlæggelse
Efter 7-10 dage med kateter vil urinen være uklar på grund af urenheder. Det er helt normalt og kræver ingen behandling.
2-3 glas tranebærsaft og rigelig væskeindtagelse, i alt ca. 2 liter om dagen, kan ofte afhjælpe problemet.
Hvis det siver fra indstikstedet, skal du:
Dagligt have tilsyn med henblik på at skifte forbindingen
Hvis det ikke siver fra indstikstedet, skal du:
Mindst 1 gang ugentligt skiftes forbindingen, eller hvis forbindingen bliver våd.
Når forbindingen skiftes, observeres huden omkring indstikstedet for evt. rødme/irritation.
Forbindingen er vandafvisende og skal sættes hel på, der må ikke klippes i den.
Når indstikskanalen er helet op, er forbinding ikke længere påkrævet.
Dagpose:
Kateteret er koblet til en dagpose som rummer ca. 1/2 liter.
Holdes på plads på dit lår ved hjælp af en lårpose, velcrobånd eller andet hjælpemiddel.
Natpose:
Påsættes direkte til dagposen, til natten.
Rummer ca. 2 liter.
Placeres lavere end din sengens højde, evt. i et posestativ.
Poseskift:
Skal minimeres til en gang ugentligt, på grund af risiko for infektion.
Kateterslangen:
Skal fikseres i en blød bue fra maven, ned langs låret, så det kommer fri af lyskebøjningen.
Er kateteret og posen placeret under blærens niveau?
Er der knæk på /træk i slangen?
Er kateteret korrekt placeret i blæren?
Du skal kontakte hjemmesygeplejersken med henblik på at tjekke kateteret. Hjemmesygeplejersken tømmer ballonen og skubber kateteret 2-4 cm ind i blæren, hvorefter ballonen fyldes igen. Der trækkes tilbage i kateteret, til der er modstand. Herefter skulle der gerne komme urin igen.
Er kateteret stoppet?
Hjemmesygeplejersken kontaktes. I specielle tilfælde kan kateterskylning dagligt være nødvendigt. Det kan være nødvendigt at skifte kateteret før den planlagte tid.
Er kateteret gledet ud?
Hjemmesygeplejersken kontaktes for hurtigst muligt at lægge et nyt kateter - for at undgå at (kateter)kanalen lukker til.
Ved en behandlingskrævende urinvejsinfektion skal kateteret skiftes inden for de første døgn efter behandlingsstart.
Hjemmesygeplejerske kontakter din læge/vagtlæge, der vurderer situationen.
Fjern aldrig et kateter, der ikke fungerer, fordi det delvis er gledet ud eller knækket.
Kateterkanalen lukker hurtigt til, men hvis kanalen er intakt, kan et nyt kateter ofte anlægges uden større gener.
Mere information
Vi udsættes for stråling hver dag Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne - fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer. Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling.
Vi passer godt på dig Hvis du allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser og er bekymret for at få foretaget flere, så husk:
at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den nuværende situation
at sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimal i forhold til ikke at få lavet den nødvendige behandling
at vi på røntgenafdelingen gør en stor indsats for at holde stråledosis så lav som mulig
Du skal kigge i dit indkaldelsesbrev for at se, hvor du skal møde.
Der er flere Røntgen og Skanning afsnit på Aarhus Universitetshospital (AUH). Det præcise mødested og kontaktoplysninger finder du i indkaldelsesbrevet.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1462688
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.