Røntgenundersøgelse af endetarmen og dens funktion (kvinder)
Gå direkte til
Røntgenundersøgelse af endetarmen og dens funktion (kvinder)
Forbered dig til undersøgelsen
Hvis den afdeling, der har henvist dig ikke er informeret om, at du er gravid, skal du kontakte dem, så de kan notere det i din journal.
Skan dit sundhedskort, når du kommer hen på afdelingen.
Så ved vi, du er kommet.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
På undersøgelsesdagen
Vi kommer ud til dig i venteværelset med det.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen varer ca. 45-60 min.
Undersøgelsen foregår på Røntgen og Skanning. Her vil du blive modtaget af personalet, som orienterer om og forbereder dig til undersøgelsen.
Du kommer op at ligge på røntgenlejet, her vil du få lagt et stykke gaze med kontrast op i din skede for at anatomien kan bedre skelnes på røntgenbillederne. Vi lægger herefter et lille rør op i din endetarm, hvorigennem vi fylder en pasta af kontraststof i tarmen.
Du kommer efterfølgende over at sidde på en toiletstol foran røntgenapparatet.
Du vil sidde bag en afskærmning, så personalet kun ser dit ansigt.
Undersøgelsen foregår ved, at du vil blive bedt om at udføre forskellige øvelser som f.eks. at hoste og knibe imens vi optager korte videosekvenser med røntgenstråler - for at se hvordan din tarm arbejder.
Til sidst vil du blive bedt om at presse kontrasten ud, nøjagtig som sad du hjemme på toilettet og havde afføring - samtidig med at vi laver en videosekvens.
Du får efterfølgende lov til at gå på toilettet hvor du sidder i ro og mag og får tømt det sidste kontrast ud, hvis der skulle være mere i tarmen.
Afslutningsvis kommer du ind at sidde på toiletstolen foran røntgenapparater til et sidste røntgenbillede.
Vi giver dig kontraststof for at kunne se hvordan din endetarm fungerer på røntgenbillederne.
Efter undersøgelsen
I 2-3 dage efter undersøgelsen kan din afføring være lys og du kan få forstoppelse på grund af kontrastvæsken. Det kan afhjælpes ved at drikke rigeligt (1-2 liter ekstra) og at spise groft brød, grøntsager og frugt. A-38 er ligeledes godt til igen at opbygge en normal tarmflora.
Mere information
Vi udsættes for stråling hver dag Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne - fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer. Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling.
Vi passer godt på dig Hvis du allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser og er bekymret for at få foretaget flere, så husk:
at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den nuværende situation
at sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimal i forhold til ikke at få lavet den nødvendige behandling
at vi på røntgenafdelingen gør en stor indsats for at holde stråledosis så lav som mulig
Kontakt
Røntgen og Skanning
Tjek dit indkaldelsesbrev for kontaktoplysninger
Du skal kigge i dit indkaldelsesbrev for at se, hvor du skal møde.
Der er flere Røntgen og Skanning afsnit på Aarhus Universitetshospital (AUH). Det præcise mødested og kontaktoplysninger finder du i indkaldelsesbrevet.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/944969
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.