Røntgenundersøgelse af urinrøret hos mænd (Uretrografi)
Gå direkte til
Røntgenundersøgelse af urinrøret hos mænd (Uretrografi)
Forbered dig til undersøgelsen
Skan dit sundhedskort, når du kommer hen på afdelingen.
Så ved vi, du er kommet.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen varer ca. 30-60 minutter
Undersøgelsen foregår på Røntgen og Skanning, hvor du vil blive modtaget af personalet, som orienterer om og forbereder dig til undersøgelse.
Du kommer op at ligge på et røntgenleje, hvor røntgenlæge lægger en meget tynd lille slange (kateter) ind i spidsen af penis. På slangen er der en lille ballon som vil blive pustet op med saltvand så den lige netop har samme størrelse som urinrøret.
Herefter vil der blive sprøjtet kontrastvæske ind gennem kateteret så man kan se hvordan urinrøret ser ud. Selve undersøgelsen er normalt ikke forbundet med smerte.
Risici og bivirkninger
Kontakt din egen læge eller sygeplejerske, hvis urinens farve, klarhed og lugt forandrer sig eller du får feber. Det kan være tegn på urinvejsinfektion.
Efter undersøgelsen
Der er intet ubehag og ingen forholdsregler efter undersøgelsen
Mere information
Vi udsættes for stråling hver dag Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne - fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer. Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling.
Vi passer godt på dig Hvis du allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser og er bekymret for at få foretaget flere, så husk:
at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den nuværende situation
at sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimal i forhold til ikke at få lavet den nødvendige behandling
at vi på røntgenafdelingen gør en stor indsats for at holde stråledosis så lav som mulig
Kontakt
Røntgen og Skanning
Tjek dit indkaldelsesbrev for kontaktoplysninger
Du skal kigge i dit indkaldelsesbrev for at se, hvor du skal møde.
Der er flere Røntgen og Skanning afsnit på Aarhus Universitetshospital (AUH). Det præcise mødested og kontaktoplysninger finder du i indkaldelsesbrevet.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/830976
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.