Skan dit sundhedskort, når du kommer hen på afdelingen.
Så ved vi, du er kommet.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
På undersøgelsesdagen
Du skal tømme din stomipose lige inden undersøgelsen
Om undersøgelsen
Undersøgelsen foregår på Røntgen og Skanning. Her vil du blive modtaget af personalet, som orienterer om og forbereder dig til undersøgelsen.
Du kommer op at ligge på røntgenlejet hvor du får taget billeder. Her vil der indføres et tyndt blødt silikonerør (silikone-kateter) i din endetarm. Herigennem fyldes vandtynd kontraststof i din tarm.
Vi tager flere billeder hvor du skal ligge efter nærmere anvisninger. Når vi er færdige tømmer vi det meste af kontrastvæsken ud igen.
Efterfølgende skal du ud på toilettet, hvor du i ro og fred kan tømme det sidste kontrastvæske ud af tarmen. Du vil også blive bedt om at tømme din stomipose ved samme lejlighed.
Til sidst skal du tilbage på lejet og have taget afsluttende billeder.
Undersøgelsen varer ca. 30-60 minutter
Mere information
Vi udsættes for stråling hver dag Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne - fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer. Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling.
Vi passer godt på dig Hvis du allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser og er bekymret for at få foretaget flere, så husk:
at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den nuværende situation
at sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimal i forhold til ikke at få lavet den nødvendige behandling
at vi på røntgenafdelingen gør en stor indsats for at holde stråledosis så lav som mulig
Kontakt
Røntgen og Skanning
Tjek dit indkaldelsesbrev for kontaktoplysninger
Du skal kigge i dit indkaldelsesbrev for at se, hvor du skal møde.
Der er flere Røntgen og Skanning afsnit på Aarhus Universitetshospital (AUH). Det præcise mødested og kontaktoplysninger finder du i indkaldelsesbrevet.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/944577
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.