Før du kommer på røntgenafdelingen, får du lagt et lille rør ind til blæren, enten op gennem urinrøret eller gennem huden på maven - hvis du skal have lagt røret via huden på maven, foregår dette under en kortvarig bedøvelse.
Du må gerne drikke og spise inden undersøgelsen.
På undersøgelsesdagen
Skan sundhedskortet, når du ankommer til afdelingen. Så ved vi, du er ankommet.
Du må gerne tage mobiltelefon med, hvor du kan se film eller andet du kender i ventetiden og til undersøgelsen
Om undersøgelsen
Vi beder dig om at tage noget af dit tøj af, så det ikke bliver beskidt og fordi knapper og lynlåse kan ses på billederne. Vi beder dig om at ligge ned på røntgenlejet og du får et lille tæppe over dig. Vi starter med at tømme din blære, den skal nemlig være helt tom fra start.
For at kunne se din blære på røntgenbilledet, drypper røntgenlægen (radiologen) kontrast gennem røret til din blære. Vi kalder det også tryllevæske, da det godt kan se ud som om det skifter farve.
Du kan se på en skærm, at væsken fylder din blære op. Når din blære er fuld, føles det som du skal tisse. Vi giver dig noget at tisse i og røntgenlægen tager nogle billeder, imens du tisser.
Det kan godt være vi gentager undersøgelsen.
Røntgenundersøgelsen gør ikke ondt, men det kan være lidt ubehageligt med røret oppe i blæren. Når lægen sprøjter kontrasten ind i din blære, kan det føles lidt varmt
Undersøgelsen vare typist mellem 30-60 minutter
Din mor eller far kan blive hos dig, mens du bliver undersøgt
Risici og bivirkninger
Når du skal til røntgenundersøgelse, kan du være bekymret for, om bestrålingen kan give en forøget risiko for senere at få skader.
Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne – fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer.
Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til nogle års naturlig baggrundsstråling.
Ved de lave stråledoser, der bliver brugt ved almindelige røntgenundersøgelser, er der en ubetydelig øget risiko for at udvikle kræft mange år efter bestrålingen.
Større undersøgelser som CT-scanning og gennemlysning kan give en stråledosis, der svarer til op til nogle års baggrundsstråling.
Jo yngre vi er, jo mere følsomme er vi over for stråling.
Derfor er det vigtigt kun at udsætte børn for røntgenstråler, når lægen vurderer, at det er den eneste mulighed for at opnå en sikker diagnose. Undersøgelsen udføres med så lave stråledoser som muligt, uden at det går ud over de vigtige informationer i røntgenbilledet.
Efter undersøgelsen
På røntgenstuen eller på børneafdelingen vil det lille rør blive fjernet, og du kan blive vasket og få dit tøj på igen.
Efter undersøgelsen kommer du enten tilbage til børneafdelingen eller må tage hjem.
Når du kommer hjem
Ved symptomer på blæreinfektion, skal du kontakte egen læge eller vagtlægen og oplyse at du har været til MCU.
Infektionstegn:
Feber
Svien når du tisser
Trykken/smerter over blæren
Alment dårligt
Videre forløb
Du får svar på undersøgelsen af den læge eller afdeling, der har henvist dig
Du skal kigge i dit indkaldelsesbrev for at se, hvor du skal møde.
Der er flere Røntgen og Skanning afsnit på Aarhus Universitetshospital (AUH). Det præcise mødested og kontaktoplysninger finder du i indkaldelsesbrevet.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/779059
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.