Anlæggelse af topkateter (Røntgen og Skanning)

Ca. 7 dage før du skal have lagt kateretet, kontakter vi dig, hvis du skal holde pause med din daglige medicin. 

Kontakt din egen læge eller den afdeling, der har henvist dig, hvis du skal tage anden type medicin, mens du holder pause med din daglige medicin.

Skan dit sundhedskort, når du kommer hen på afdelingen.

Så ved vi, du er kommet.

Hvis du ikke har et kateter gennem urinrøret og op til blæren, får du lagt et mens du ligger på lejet. 

Kateteret lægges på følgende måde:

Radiografen/sygeplejersken på stuen foretager først en steril afvaskning omkring urinrøret. Herefter får du en bedøvende gel i urinrøret, før kateteret lægges. Når kateteret er lagt, sprøjtes lidt saltvand i en lille ballon, som sidder på spidsen af kateteret. Ballonen forhindrer, at kateteret glider ud.

Igennem blærekateteret fyldes lokalbedøvende væske i blæren og dermed nedsættes et eventuelt ubehag for dig. 

På Røntgen og Skanning vil du blive modtaget af personalet, som orienterer om og forbereder dig til behandlingen.

Behandlingen foregår sterilt. Personalet på stuen som skal behandle dig, har hue, mundbind, handsker og kittel på. For at beskytte dig mod infektion. Din hud desinficeres, i det område kateteret skal lægges, hvorefter du får lagt steril afdækning på.

Lægen giver dig lokalbedøvelse i området. Herefter fører lægen kateteret ind gennem huden ind i blæren via en nål og en meget tynd metaltråd. Når kateteret er placeret i blæren, gives der kontrast ind i blæren for at kontrollere, at det ligger, som det skal. Herefter kobles kateteret til urinposen, og du får anlagt forbinding over kateteret. Urinposen placeres i en stofpose på låret, så den skjules af dit private tøj.

• Tissetrang, når vi fylder din blære med lokalbedøvende væske
• En kortvarig smerte (et ”jag”) lige idet nålen går gennem blærevæggen (kun ved nyanlæggelse af topkateter)
• Lokalbedøvelsen i huden kan svie og spænde, men kun kortvarigt. Kun smertesansen bedøves, ikke følesansen
• I nogle tilfælde kan du opleve et vist ubehag fra metaltråden på trods af den lokalbedøvende væske

• Blod i urinen. Det er helt normalt og vil aftage efter kort tid.
• Smerter eller ømhed over blæren. Aftager hurtigt.
• Hyppig tissetrang.
• Kroppen skal bruge lidt tid til at vænne sig til kateteret. Derfor anses generne for normale og aftager efter kort tid.

Trods et velfungerende kateter kan der forekomme urinsivning fra urinrøret og/eller indstikstedet. Det kan skyldes blærekramper. Du kan føle kraftig vandladningstrang og smerter over blæreregionen ved visse neurologiske lidelser (sklerose, parkinson) samt hos patienter, der har haft kateter i lang tid. Blærekramper kan skyldes ukorrekt placeret kateter og pose.

At have et indvendigt kateter øger risikoen for urinvejsinfektion. Symptomerne er som oftest:

• Feber
• Smerter ved vandladning
• Almen utilpashed
• Blod eller uklarhed i urinen

En urinvejsinfektion skal behandles med antibiotika.

Det er vigtigt at du drikker rigeligt med væske. Mængden vil dog altid afhænge af omstændighederne, eksempelvis øges væskebehovet ved høje temperaturer, fysisk aktivitet og lign. Du skal tilstræbe at der produceres mindst 1 liter urin pr. døgn.

Efter 7-10 dage med kateter vil urinen være uklar på grund af urenheder. Det er helt normalt og kræver ingen behandling.

2-3 glas tranebærsaft og rigelig væskeindtagelse, i alt ca. 2 liter om dagen, kan ofte afhjælpe problemet.

Hvis det siver fra indstikstedet, skal du:

• Dagligt have tilsyn med henblik på at skifte forbindingen

Hvis det ikke siver fra indstikstedet, skal du:

• Mindst 1 gang ugentligt skiftes forbindingen, eller hvis forbindingen bliver våd.

Når forbindingen skiftes, observeres huden omkring indstikstedet for evt. rødme/irritation.

Forbindingen er vandafvisende og skal sættes hel på, der må ikke klippes i den. 

Når indstikskanalen er helet op, er forbinding ikke længere påkrævet.

Dagpose:

• Kateteret er koblet til en dagpose som rummer ca. 1/2 liter.
• Holdes på plads på dit lår ved hjælp af en lårpose, velcrobånd eller andet hjælpemiddel.

Natpose:

• Påsættes direkte til dagposen, til natten.
• Rummer ca. 2 liter.
• Placeres lavere end din sengens højde, evt. i et posestativ.

Poseskift:

• Skal minimeres til en gang ugentligt, på grund af risiko for infektion.

Kateterslangen:

• Skal fikseres i en blød bue fra maven, ned langs låret, så det kommer fri af lyskebøjningen.

• Er kateteret og posen placeret under blærens niveau?
• Er der knæk på /træk i slangen?
• Er kateteret korrekt placeret i blæren?

Du skal kontakte hjemmesygeplejersken med henblik på at tjekke kateteret. Hjemmesygeplejersken tømmer ballonen og skubber kateteret 2-4 cm ind i blæren, hvorefter ballonen fyldes igen. Der trækkes tilbage i kateteret, til der er modstand. Herefter skulle der gerne komme urin igen.

Er kateteret stoppet?

• Hjemmesygeplejersken kontaktes. I specielle tilfælde kan kateterskylning dagligt være nødvendigt. Det kan være nødvendigt at skifte kateteret før den planlagte tid.

Er kateteret gledet ud?

• Hjemmesygeplejersken kontaktes for hurtigst muligt at lægge et nyt kateter - for at undgå at (kateter)kanalen lukker til.

Ved en behandlingskrævende urinvejsinfektion skal kateteret skiftes inden for de første døgn efter behandlingsstart.

Hjemmesygeplejerske kontakter din læge/vagtlæge, der vurderer situationen.

Fjern aldrig et kateter, der ikke fungerer, fordi det delvis er gledet ud eller knækket.

Kateterkanalen lukker hurtigt til, men hvis kanalen er intakt, kan et nyt kateter ofte anlægges uden større gener. 

Kateteret skiftes af hjemmesygeplejerske. Individuelle forhold kan resultere i hyppigere skift. Ved eksempelvis kalkdannelse kan hyppigere kateterskift, evt. ugentlige være påkrævet.

Vi udsættes for stråling hver dag
Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne - fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer. Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling.

Vi passer godt på dig
Hvis du allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser og er bekymret for at få foretaget flere, så husk:

• at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den nuværende situation
• at sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimal i forhold til ikke at få lavet den nødvendige behandling
• at vi på røntgenafdelingen gør en stor indsats for at holde stråledosis så lav som mulig

• Pasning af topkateter (Urinvejskirurgi)