CT-vejledt radiofrekvensbehandling af forandring i knogle (Osteoidt osteom)
Gå direkte til
CT-vejledt radiofrekvensbehandling af forandring i knogle (Osteoidt osteom)
Forbered dig til behandlingen
Du er henvist til en behandling, der kræver, at du får taget en blodprøve inden behandlingen.
Blodprøven skal tages tidligst 3 dag før og senest 1 hverdage inden din behandling.
Du skal selv booke tid til blodprøvetagning på booking.rm.dk. Du skal logge ind med MitID.
Vi anbefaler, at du booker tid, så snart du modtager denne information.
Du vælger selv hvilket prøvetagningssted, du booker tid hos.
Du skal selv bestille tid til blodprøver og EKG. Bor du i Region Midtjylland, skal prøverne tages på et af hospitalerne i regionen.
Du kan bestille tid med Nemid på booking.rm.dk. eller via telefon på 7844 3420 alle hverdage mellem kl. 10.00 og 12.00.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Hvis du tager blodfortyndende medicin, skal du kontakte sengeafdelingen med henblik på, hvor længe du skal holde pause med denne før behandlingen.
Det er vigtigt at du overholder nedenstående fasteregler. Din undersøgelse bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Du må ikke spise eller drikke mælk de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt. Du må gerne drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
Drik gerne 2 glas saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter undersøgelsen. Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Vi anbefaler, at du heller ikke ryger, bruger e-cigaretter, skrå eller snus eller tygger tyggegummi.
Hvis den afdeling, der har henvist dig ikke er informeret om, at du er gravid, skal du kontakte dem, så de kan notere det i din journal.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
På behandlingsdagen
Tag din vanlige medicin, indtil kl. 6.00, men hold pause med blodfortyndende medicin
Plejepersonalet på sengeafdelingen gør dig klar til indgrebet:
Du får hospitalstøj på
Målt blodtryk og puls
Hvis du har vandladningsproblemer kan det være, at du skal have et blærekateter. Det kan fjernes igen, når du kommer tilbage til afdelingen.
Efterfølgende sendes du til Røntgen og Skanning, hvor undersøgelsen/behandlingen foregår.
Behandlingen tager ca. 1-2 timer
Om behandlingen
Når du ankommer på CT-stuen på Røntgen og Skanning, vil du blive modtaget af personalet, som orienterer om og forbereder dig til behandlingen.
Personalet der står for at bedøve dig (bedøvelsestilsynet) er på stuen for at give medicin under behandlingen, og for at du kan sove under hele behandlingen.
Du bliver bedøvet, mens du ligger på CT-lejet. Ved CT-skanning bestemmes indstikssted. Huden desinficeres, hvorefter du får lagt steril afdækning på.
Under bedøvelsen bliver der boret en nål ind i centrum af det osteoide osteom, hvorefter der placeres en elektrode her. Elektroden varmes op til 90 grader i 6 minutter. Herved opstår det et slags brandsår i knoglen.
Behandlingsnålen placeres i processen og behandlingen påbegynder.
Når behandlingen er slut, bliver nålen trukket ud, og du vækkes af bedøvelsestilsynet.
Risici og bivirkninger
Efter bedøvelsen vil ca. halvdelen af jer have flere smerter end tidligere, mens resten ingen smerter har. Disse smerter fortager sig i løbet af 1-2 dage. Anæstesipersonalet vil sørge for, at du får udskrevet smertestillende medicin.
Hvis det osteoide osteom ligger helt fortil i skinnebenet, er der risiko for, at der kan komme et brandsår i huden, da der kun er få millimeters afstand fra knoglen til huden.
Hvis dette skulle opstå, behandles det med forebyggende antibotika.
Der er kun minimal risiko for infektion.
Efter behandlingen
Du observeres på opvågningsafsnittet efter behandlingen.
Når din tilstand tillader det, bliver du overflyttet til sengeafdelingen.
Du får målt puls og blodtryk.
Det er lægen i sengeafdelingen, der vurderer, hvornår du kan udskrives efter de 4 timer. Det afhænger af, hvordan du ellers har det og ikke af selve behandlingen.
Videre forløb
Behandlingen virker hos ca. 90% af de behandlede, således at de ikke har smerter som tidligere. I 5-10% af tilfældene må man gentage behandlingen efter nogle måneder, for at opnå fuld effekt.
Sport kan genoptages straks efter behandlingen, men på grund af brandsåret i knoglen tilråder vi, at man holder pause fra ekstremsport i 3 måneder.
Mere information
En CT-skanning er en avanceret røntgenundersøgelse, der giver detaljerede billeder af kroppens væv og organer.
De informationer røntgenstrålerne opsamler under skanningen, behandles i en computer og omsættes til billeder på en skærm.
Kontakt
Røntgen og Skanning
Tjek dit indkaldelsesbrev for kontaktoplysninger
Du skal kigge i dit indkaldelsesbrev for at se, hvor du skal møde.
Der er flere Røntgen og Skanning afsnit på Aarhus Universitetshospital (AUH). Det præcise mødested og kontaktoplysninger finder du i indkaldelsesbrevet.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1435486
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.