Hvis du har bælte, knapper eller lynlås af metal i dit tøj, vil vi bede dig om at tage det af, fordi metal kan ses på billederne.
Skan sundhedskortet, når du ankommer til afdelingen. Så ved vi, du er ankommet.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Om undersøgelsen
Du kommer op og ligge i skanneren og nogle gange beder vi dig om at trække vejret dybt ind og holde det i ca. 10 sekunder. Vi øver det sammen inden skanningen, så du ved lige præsis hvordan du skal gøre.
Skanneren larmer en lille smule og bevæger sig også lidt. Vi vil altid gerne vise dig hvordan inden skanningen, hvis du har brug for det.
Du ligge på et bevægeligt leje, som køres ind i CT-skannerens åbning, mens det ønskede område af kroppen skannes.
Undersøgelsen tager mellem ½-1 time
Din mor eller far kan blive hos dig, mens du bliver undersøgt
Risici og bivirkninger
Når du skal til røntgenundersøgelse, kan du være bekymret for, om bestrålingen kan give en forøget risiko for senere at få skader.
Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne – fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer.
Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til nogle års naturlig baggrundsstråling.
Ved de lave stråledoser, der bliver brugt ved almindelige røntgenundersøgelser, er der en ubetydelig øget risiko for at udvikle kræft mange år efter bestrålingen.
Større undersøgelser som CT-scanning og gennemlysning kan give en stråledosis, der svarer til op til nogle års baggrundsstråling.
Jo yngre vi er, jo mere følsomme er vi over for stråling.
Derfor er det vigtigt kun at udsætte børn for røntgenstråler, når lægen vurderer, at det er den eneste mulighed for at opnå en sikker diagnose. Undersøgelsen udføres med så lave stråledoser som muligt, uden at det går ud over de vigtige informationer i røntgenbilledet.
Efter undersøgelsen
Efter undersøgelsen kommer du enten tilbage til børneafdelingen eller må tage hjem.
Videre forløb
Du får svar på undersøgelsen af den læge eller afdeling, der har henvist dig
Du skal kigge i dit indkaldelsesbrev for at se, hvor du skal møde.
Der er flere Røntgen og Skanning afsnit på Aarhus Universitetshospital (AUH). Det præcise mødested og kontaktoplysninger finder du i indkaldelsesbrevet.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1375239
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.