CT-skanning af børn i bedøvelse med brug af kontrast
Forbered dig til undersøgelsen
1-7 dage før skanning skal I have taget en blodprøve på hospitalet.
Blodprøven viser os dit barns nyretal, som vi skal bruge i forbindelse med kontrastgivning.
Har I ikke fået taget blodprøve, kan vi ikke skanne dit barn.
Blodprøver bestilt af en afdeling på AUH, kan ikke tages hos egen læge, men skal tages på et af regionens hospitaler
Vi har ikke smertelindrende midler på Blodprøver og Biokemi, men du kan købe lokalbedøvende plaster/creme på apoteket.
Læs brugsanvisningen i pakken, før du bruger det på barnet.
Plaster/creme skal tages af huden senest 15 minutter, før blodprøven skal tages.
Din behandler har bestilt en blodprøve til dig. Du skal selv bestille tid på www.booking.rm.dk med MitID. Har du ikke mulighed for at bestille online, kan du ringe til os i Blodprøver og Biokemi i stedet.
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Undersøgelsen bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 1 time før
De sidste 6 timer før mødetidspunktet må du ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice. Småbørn må dog få modermælkserstatning indtil 4 timer før og brystmælk indtil 3 timer før mødetidspunktet.
Du må drikke vand og saftevand indtil 1 time før mødetidspunktet.
Drik lidt sød saft 1 time før mødetidspunktet. Saftevand modvirker kvalme og utilpashed før og efter undersøgelsen.
Husk: Den sidste time før mødetidspunktet må du intet indtage.
Vi anbefaler, at du heller ikke tygger tyggegummi.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Det er ikke hensigtsmæssigt at tage søskende med.
Hvis det er nødvendigt, skal I være to voksne.
Den ene skal tage sig af søskende, mens den anden er hos det barn, der skal bedøves.
Sekretæren fra Røntgen og Skanning vil ringe til jer før undersøgelsesdagen, for blandt andet at sikre korrekt forberedelse.
På undersøgelsesdagen
Hvis dit barn er forkølet, har feber, hoster eller på anden vis er akut syg, så kontakt os på tlf: 24942948 i tidsrummet kl. 7.00-7.30
Hvis dit barn er syg på undersøgelsesdagen kan CT-skanningen ikke gennemføres
Hvis dit barn har knapper eller lynlås af metal i sit tøj, vil vi bede dig om at tage det af, fordi metal kan ses på billederne.
Skan sundhedskortet, når du ankommer til afdelingen. Så ved vi, du er ankommet.
Om undersøgelsen
I bliver hentet i venteværelset og på undersøgelsesstuen bliver barnet bedøvet.
Dit barn sover under hele skanningen og overvåges konstant af narkosepersonalet.
CT-skanneren, som dit barn ligger i, er rørformet og åben i begge ender.
Imens dit barn skannes, beder vi dig vente i venteværelset.
Kontraststof gør det lettere at se forskel på blodårer, organer og væv på billederne - herunder også at adskille sygt væv fra raskt væv.
Undersøgelsen tager mellem ½-1 time
Risici og bivirkninger
Jo yngre vi er, jo mere følsomme er vi over for stråling.
Derfor er det vigtigt kun at udsætte børn for røntgenstråler, når lægen vurderer, at det er den eneste mulighed for at opnå en sikker diagnose. Undersøgelsen udføres med så lave stråledoser som muligt, uden at det går ud over de vigtige informationer i røntgenbilledet.
Efter undersøgelsen
Efter opvågningen vil dit barn blive tilbudt noget at drikke og en lille snack.
Når du kommer hjem
Det kontraststof, som vi bruger, kan hos nogle give lette bivirkninger såsom:
kvalme
hudkløe
forbigående varmefornemmelse
Disse bivirkninger optræder normalt hurtigt efter undersøgelsen, men de kan vise sig efter flere dage.
I sjældne tilfælde kan der ses allergiske reaktioner. Vær som forældre opmærksom på at kontakte egen læge eller vagtlægen hvis I oplever det.
Videre forløb
I får ikke svar på undersøgelsesdagen, da billederne først skal gennemgås af en radiolog (røntgenlæge).
Svar på undersøgelsen fås hos den læge/afdeling, der har henvist til undersøgelsen.
Hvis I har spørgsmål, til hvordan og hvornår I får svar, skal I kontakte den henvisende læge/afdeling.
Du skal kigge i dit indkaldelsesbrev for at se, hvor du skal møde.
Der er flere Røntgen og Skanning afsnit på Aarhus Universitetshospital (AUH). Det præcise mødested og kontaktoplysninger finder du i indkaldelsesbrevet.