Der findes en lang række symptomer på søvnapnø, men det er sjældent, at en enkelt person oplever alle symptomerne.
Symptomer:
Dagstidstræthed
Falder i søvn ufrivilligt
Ikke udhvilet om morgenen
Morgenhovedpine
Manglende energi og overskud i hverdagen
Dårligt humør, irritation, kort lunte
Koncentrationsbesvær
Hukommelsesbesvær
Manglende sexlyst eller nedsat erektionsevne
Der findes en lang række symptomer på søvnapnø, men det er sjældent, at en enkelt person oplever alle symptomerne.
Symptomer:
Opvågninger med gisp og/eller kvælningsfornemmelse
Uregelmæssig snorken og pauser i vejrtrækningen
Nattesved
Urolig nattesøvn
Natlig vandladningstrang
Uro i benene/motorisk uro
Årsag
Søvnapnø er en tilstand, hvor man holder pauser med at trække vejret, når man sover. En apnø er en vejrtrækningspause, der varer i mere end 10 sekunder. Oftest mellem 10-30 sekunder, men den kan vare længere.
Der findes flere typer søvnapnø:
central
obstruktiv
blandings søvnapnø og derudover hypopnø
I det følgende omtales især obstruktiv søvnapnø og hypopnø.
Obstruktiv søvnapnø
Ved obstruktiv søvnapnø sker der en tillukning i de øvre luftveje. Svælget lukker sig sammen. Dermed kommer der ikke luft ned i lungerne under en indånding.
Ved obstruktiv hypopnø trækker du vejret overfladisk på grund af delvis aflukning i de øvre luftveje. Vejrtrækningen er reduceret og dermed ikke tilstrækkelig. OBS - snorken skyldes også en let delvis aflukning af de øvre luftveje.
Central søvnapnø
Ved central søvnapnø er der forstyrrelser i signalerne fra hjernen til vejrtrækningsmuskulaturen. (Årsager og behandling af central søvnapnø omtales ikke yderligere her.)
Blandingsapnøer
Ved blandingsapnøer kan ses en blanding af de forskellige former for søvnapnø.
Hvor svær en grad af søvnapnø man har, vurderes ud fra antallet af vejrtrækningspauser på en time og angives ud fra et indeks antal pauser/apnøer pr. time.
AHI, som står for Apnø-Hypopnø-Indeks.
AHI < 5: normal/ingen søvnapnø
AHI 6-14: mild søvnapnø
AHI 15-29: moderat søvnapnø
AHI > 30: svær søvnapnø
Behovet for behandling vurderes ud fra AHI og ESS (Epworth søvnigheds skala) samt symptomer på natlig utilstrækkelig vejrtrækning.
Der er forskellige årsager til søvnapnø.
Årsagen kan være anatomisk, fordi man har snævre luftveje eller på grund af arvelighed eller overvægt.
Overvægt kan forværre søvnapnøen, men det er ikke sikkert, at et vægttab vil kurere obstruktiv søvnapnø.
Om forløbet
Det vil altid kræve tilvænning at skulle sove med en maske på. Det kan sagtens tage uger at vænne sig til maskebehandling.
Derfor skal du have tålmodighed.
Nogle patienter har nemt ved at vænne sig til behandlingen, mens andre oplever, at det tager længere tid. I opstartsfasen er det hensigtsmæssigt, at du husker at tage masken på i forbindelse med, at du går i seng og lægger dig til at sove.
Varer du kan bestille er:
Ny maske, når din nuværende er blevet slidt eller gået i stykker (de holder som regel omkring 2 år)
Nyt filter til maskinen
Ny slange, hvis denne er gået i stykker
Fugterkammer (hvis du har fugter på din maskine), hvis dette er gået i stykker
På Respirationscenter Vest kontrolleres CPAP-behandlingen enten via spørgeskema (Ambuflex), der udsendes årligt eller via kontrol i ambulatoriet.
Hvis du har erhvervskørekort skal din behandling dog kontrolleres årligt i ambulatoriet.
Når du er nyopstartet i CPAP-behandling vil den første kontrol være telefonisk allerede efter 1 måned. Dette for at vurdere om alt går, som det skal eller om der skal foretages ændringer. Derefter kommer du til en ambulant kontrol samtale, hvor der følges op på behandlingen. Herefter vurderes om du fortsætter med årlig kontrol i enten ambulatoriet eller via spørgeskema (Ambuflex).
Ambuflex
Dette er et årligt spørgeskema, som du modtager i din e-boks eller pr. brev, hvis du ikke er tilknyttet e-boks. Spørgeskemaet omhandler din behandling fx ift. hvordan det går med de symptomer du oplevede inden opstart af CPAPbehandling fx. træthed osv. Spørgeskemaet er et afkrydningsskema hvor du også har mulighed for at skrive en kommentar til din behandling og/eller krydse af, hvis du har behov for at blive kontaktet af RCV.
Spørgeskemaet gennemgås af plejepersonalet på RCV, som kontrollerer om behandlingen er velfungerende, eller om der ser ud til at være problemer, der skal tages hånd om.
Det er vigtigt, at dette spørgeskema besvares.
Ambulant kontrol
Ambulant kontrol er fysisk fremmøde på RCV, hvor du kommer til en samtale hos plejepersonale. Samtalen omhandler samme spørgsmål som i spørgeskemaet og drejer sig om effekten af behandlingen. CPAP-maskinen kan eventuelt aflæses for at vurdere din anvendelse af maskinen. Sammen finder vi frem til om din søvnapnø er velbehandlet eller om der skal foretages ændringer.
Du er altid velkommen til at tage kontakt til Respirationscenter Vest, hvis du oplever problemer med din behandling, fx ved behov for kontrol af behandlingen eller ved maskine-/maskeproblemer.
Kontakt ligeledes RCV, hvis du er blevet forhindret i at møde op til en aftale, eller hvis du skal have ændret en tid.
Om behandlingen
Der er flere former for behandling af obstruktiv søvnapnø og hypopnø
CPAP står for Continous Positive Airway Pressure.
Det er en maskine, som kontinuerligt blæser luft via en maske og derved skaber et positivt lufttryk (overtryk), som holder luftvejene åbne.
CPAP'en blæser med et tryk mellem 4-20 cmH2O og registrerer selv, hvor meget tryk der skal til for at holde luftvejene åbne.
Hvis apparatet mærker øget modstand, vil det selv øge trykket på luftstrømmen.
CPAP'en blæser luften igennem en slange, hvorpå der sidder en maske. Denne maske placeres enten over næsen (nasalmaske) eller over både mund og næse (fullfacemaske). Det er individuelt, hvilken maske man har behov for. Masken skal sidde godt og spændes tilpas ind.
Tandskinne kan også være en mulig behandling.
En tandskinne fås hos din tandlæge, og du skal selv betale for den.
Tandskinnen kan medvirke til, at underkæben og tungen ikke falder bagud, når du sover.
Ikke alle vil have gavn af en tandskinne.
Obstruktive apnøer og hypopnøer kan være lejringsbestemt. Det betyder, at vhis din søvnapnø kun forekommer, hvis du ligger på ryggen, så kan du prøve at undgå at sove i denne sovestilling.
Mere information
Hjerte-kar sygdomme, forhøjet blodtryk, blodpropper i hjerte/hjerne og hjerneblødninger
Diabetes type 2
Depression
Impotens, problemer med at opretholde rejsning under samleje
Svækkelse af koncentration og korttidshukommelse. Svækkelsen opstår på baggrund af den afbrudte søvn og en evt. vekslende iltmætning
Øget træthed og dermed risiko for at falde i søvn i trafikken
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.