I det tilfælde skal du beholde alle hovedelektroderne på, resten kan afmonteres.
MSLT-undersøgelsen foregår dagen efter PSG-undersøgelsen, hvor du har sovet så tæt på en normal nattesøvn (på mindst 6 timer) som muligt.
MSLT-undersøgelsen foregår i løbet af dagen, og starter 2 timer efter, at du er stået op. Du vil der blive koblet til måleudstyret, går i seng, stuen bliver mørklagt og du lægger dig til at sove/hvile. Denne undersøgelse varer mellem 20-35 minutter afhængig af, om du (ifølge computeren) falder i søvn og hvornår. Formålet er at registrere, hvor lang tid du er om at falde i søvn (hvis du falder i søvn).
Undersøgelsen gentages ialt 4 gange med 2 timers mellemrum.
Imellem undersøgelserne må du ikke sove eller blunde. Du må gerne spise og drikke, men ikke koffeinholdige drikke, så som kaffe, the, cola m.m. og du må heller ikke ryge i den periode.