Du forventes at være indlagt i ca. 7 dage.
Vi gør opmærksom på, at du på udskrivelsesdagen forventes udskrevet inden kl. 12.00. Det vil derfor være en fordel, at du arrangrer din hjemtransport allerede når du kender udskrivelsesdagen.
Ved udskrivelsen stiles der mod, at du selvstændigt kan:
- Komme ind og ud af sengen
- Vaske dig og få tøj på og af
- Gå kortere distancer med eller uden ganghjælpemiddel
- Gå på trapper hvis det vurderes relevant
- Hvis du har behov for hjælp efter udskrivelsen
Hvis du har behov for hjælp efter udskrivelsen
Identificeres der et behov for hjælp i hjemmet efter udskrivelsen, vil plejepersonalet i samråd med dig sende en plejeforløbsplan til kommunen som herefter vil vurdere, hvad du kan få af hjælp i tiden efter udskrivelsen.
Du vil få foretaget kontrolrøntgen og klinisk foto
Du skal inden udskrivelsen have taget et kontrol-røntgenbillede af din ryg, og som før operationen skal der også tages et klinisk foto.
Der laves recepter og gennemgåes medicin med dig inden udskrivelsen
Inden udskrivelsen vil du få en opdateret medicinliste som en sygeplejerske vil gennemgå med dig. For at få det optimale ud af din medicin/smertebehandling er det vigtigt, at du efter udskrivelsen følger de ordinationer lægen eller sygeplejersken har givet dig.
Ved udskrivelsen laves der recepter på den medicin, du er begyndt på under indlæggelsen og ikke den medicin som du fik før du blev indlagt. Recepterne laves elektronisk. Den elektroniske recept kan indløses på alle apoteker i hele landet. Hvis din recept skal fornyes, skal du kontakte din egen læge.
Ved udskrivelsen vil du som udgangspunkt få udleveret medicin til det første døgn.